Ydre Vesterbro

Cafe Amerika

Lille bitte lokalværtshus i en sidegade til Vesterbrogade. Man skal kort sagt være stedkendt for nogensinde at lægge mærke til Amerika, så vi har at gøre med et rigtigt stampublikum hvor alle snakker med alle og følger med i billardspillet. Det er nu også svært at undgå at bemærke hvad der foregår og snakkes om rundt omkring, for Amerika er et meget kompakt lokale og godt fyldt lørdag aften.

Musikken er ældre kendt pop.

Bang & Jensen

Musikken kan knapt høres bag al snakken i et meget lydt lokale.
Dankort

Cafe Blomsten

Blomsten er altså et arbejder- og pensionistværtshus, men meget langt fra at være et forfaldent hul. Her er pænt og ordentligt på en gammeldags, sært udefinerligt nuttet måde. Som sagt dug og potteplanter på bordene, mørkt træ og pariserloft. Næsten som bedstemors dagligstue, bare med jukebox i stedet for amagerhylde og spillemaskine i stedet for kakkelbord. De brede vindueskarme er dekoreret med portrætter af forførende kvinder, som godt nok er frække og viser deres bare bryster frem, men som ellers virker som noget af det uskyldigste.

Det kan undre at musikken skal drøne ud af højttalerne sådan en torsdag eftermiddag, men det er næsten også det eneste skår i glæden.

Cafe Bryggeriet

Her er billeder på væggene, solide sofaer i almuestil, og alle bordene er ens og forsynet med en rigtig potteplante, men det gamle Enghaveværtshus Café Als er altså under kraftig påvirkning fra de nye tider med indvandring fra vest og uddøet bryggerieventyr ved Valby Bakke.

Musikken er god og gedigen dansk pop.

Dalles Kro

Märkbar café åbnet i stedet.

Enghave Kro

Jukeboxen spiller gjaldende Kim Larsen og Aqua, men kunne man ikke have et enkelt bånd til at udfylde pauserne?

Café Erik

Vi håber stærkt at ikke-Café Erik og de andre traditionelle steder overlever her i det nye årtusind, men det kræver altså at mange flere fra den unge generation træder ind ad døren og indstiller sig på en tilværelse her.

Dansk popmusik.
Ikke Dankort

Flisen

Lidt overraskende for os skulle Flisen have ligget her i seks år, og så skulle man da tro de var blevet færdige med indretningen, men måske er det rå garagelook bibeholdt med vilje. Den slags har vi set andre steder i byen, men hvor fx Tjili Pop i Rantzausgade udnyttede stilen til at opnå et nuttet udtryk, forbliver Flisen bare rå. Måske også fordi klientellet næsten udelukkende består af muskuløse unge mænd som sikkert kun sporadisk gouterer den Brøckhouse-fadøl som stedet sælger under eget mærke. Eller måske er det i virkligheden et nichebøsseværtshus, men vi har liv og førlighed for kære til at spørge.

Pt. hård rock fra anlæg, men også opstilling til levende musik.
Rygning.
Dankort

Grusgraven

Kort sagt et ydmygt sted med et blødt varmt lys til den ydmyge enghavearbejder.

Hackenbusch

Hackenbusch er et af bydelens efterhånden etablerede in-steder hvor det lidt smarte publikum drikker Latte (man kan sørme også læse Corriere della Sera til hvis man har lyst) om eftermiddagen, spiser om aftenen og drikker om natten. Som regel er der god omsætning i den bageste sektion til det spisende publikum, og det er gennem en tæt mados at vi andre kan skue beundrende ud på en vis stilforvirring.

Baren er bygget af nogle sten som egentlig hører hjemme sammen med potteplanter og staldlamper i et værre provinshul, og ellers er her en flot samling kitsch under et flot udskåret loft. Af originale indslag må nævnes nogle sjove ståltrådssofaer i barstolehøjde og et næsten antikt bordfodboldsspil. At dømme efter en imponerende mængde lysgrej, tangokugle og skorskærmsprojektor må her ind imellem være optræden eller film, men vi kender nu mest Hackenbusch i totalt proppet tilstand fra sene weekendaftener. Og så er uret over baren et kvarter foran, så bare slap af; du har mere tid end du tror.

Udflydende popsang.
Dankort

Hos Robert

Hyggekroen

Hytten

Musikken er den nyeste folkepop.

Høeg's

Maddelen skal tages seriøst her, synes de selv, og de skriver om det på hjemmesiden, hvorimod øl overhovedet ikke omtales (formentlig en programmeringsfejl). Som en sjov og næppe bevidst detalje, har Høegs indført alternative stavemåder i skilte og på hjemmesiden, og det giver nogle underholdende beskrivelser. Ved vores sidste besøg kunne man fx få kannibalretter, men læseren opfordres til selv at fornøje sig med den specielle form for underholdning på Høegs.

Dankort

Ideal Bar

Men denne aften afholdes der Poetry Slam, i øvrigt i lighed med 2. og 4. onsdag i hver måned, og det er altid en stor og sjov fornøjelse. Poeterne dyster i bedste postmodernistiske stil som var de til et væddeløb, og man mærker klart på retorikken at Dan Turéll ikke har levet forgæves. Publikum fungerer som dommere, og i aften vandt den udmærkede Vinter ræset. Så her er der i hvert fald ikke meget halvfjerdserlyrik over stedet, og hverken Højholt eller Gustava Brandt ville have en chance i den forsamling.

Dankort

Cafe Kingo

I en lille hule ligger Café Kingo og ser ud præcis som et vesterbroværtshus. Her har man valgt den kendte standardfinér i mørkebrunt der skal illudere hygge. Desværre kunne Kingo ikke rigtig komme til at præsentere sig ordentligt under vort besøg da klientellet tidligere på dagen havde været der til julefrokost og nu var gået. Så vi kan desværre kun konkluderende konstatere at her virker ret ordinært.

Dæmpet popmusik forsøger at udfylde tomheden.

Klubben

Til overflod har man en "Familiehave" til sommerbrug.

Musikken er ganske givet på omgangshøjde med det øvrige café- og værtshusliv.
Dankort

Café Lange Lone

Her og nu ligner Lone balsalen i et forsamlingshus efter lukketid hvor bartenderen lige ser en engelsk fodboldkamp inden nøglen endeligt drejes om. Vi sidder i en ø af lys i en stor mørk hal hvor vi netop kan skimte borde og stole i en opstilling der hidkalder uhyggelige minder om skriftlig eksamen. Eller er det i virkeligheden et mørkekammer vi har forvildet os ind i? Under de røde lysstofrørarmaturer i loftet kunne vi da sikkert godt fremkalde de billeder vi lige har taget. Men heldigvis ved vi da at der på andre og især senere tidspunkter kommer mere gang i den herinde hos Ældre Sagen i Vestergågade. Fra tidligere besøg har vi da et indtryk af levende musik og massiv druk, men i bedømmelsen må vi jo tage stilling til hvad vi ser her og nu.

Café Lasse

Som det ses på billedet er Lasse meget populært, og ud på morgenen er yderligere proppet. Faktisk er her vældigt travlt på andre tidspunkter, og den megen gulvplads gør jo Lasse til et ideelt sted hvor man kan kæmpe med sine øjenlåg og skifte til det andet ben mens man koncentrerer sig om ikke at spilde sin øl på hende den langbenede man smugkiggede på, da en af de mange sidemænd væltede ind i en på vej hen til baren for at købe det sprut der snart skal op igen.
Men hvilket publikum henvender man sig egentlig til her, og hvorfor gøres det sådan. Og hvorfor udgør et enkelt hængende båthorn og en farvet glaskugle til en haveterrasse sammen med noget nips der ville få en bilrudeterning til at virke vovet, hele udsmykningen. Men det er okay, for på Vesterbro har man heldigvis lov til alt. Et princip vi værdsætter.

Musikken er ikke den sædvanlige, men kan ikke rigtig bestemmes.
Dankort

Libelle

Ludwigsen

Dankort

Mama Lustra

Anstrengende amerikansk folkemusiksinspireret syrelarm.
Dankort

Märkbar

Den anmelder i hvis lod det er faldet at tage stilling til musikken, har sjældent hørt mere pseudobegavet fims.

Onkel Bobs Hytte

Og dengang kom beduggede gæster nok heller ikke hen og klagede til bartenderen over at de havde fået pastrami på den pizza hun havde været så venlig at bestille til dem.

Indretningen er ganske rigtigt lidt hytteagtig, og man kan sidde på et par gamle træsofaer med navneskilte på. Vi sad tilsyneladende på den ærefulde Kim Willys plads - Gad vide om nogen i det hele taget husker hvem Kim Willy er? Oppe under loftet har man en bjælke med en kasketudstilling hvor mange autoriteter er repræsenteret, ikke mindst en ølkuskekasket fra Carlsberg. Imponerende samlermani, men hvor køber man et stort gult hellefyr som det der står ved den ene endevæg?

Musikken kommer fortrinsvis fra radioen.

Cafe Snork

På et Vesterbro i hastig forandring er Fru Snork kort sagt et meget godt bud på fremtiden.

Bluesmusik.
Dankort

Café Sorte Hest

Nu hvor den gamle BZ-borg er blevet til et konditori, er udsigten gennem caféens store gulv-til-loft-vindue blevet noget så pæn, og man slipper for brosten og tåregas i sin cappuccino. Ellers har Sorte Hest som altså ligger over for den navnkundige bygning, vist ikke forandret sig nævneværdigt siden den gang i firserne da det gamle lokale med flot stuk og glasloft fik sig en gang gul maling. Sidste år blev etablissementet overtaget af en ny ejer, Adrienne, og ifølge læserne har det givet anledning at det har fået en opblomstring i antallet af stamkunder. Betjeningen er i hvert fald venlig, og cafémaden er fin og hverken i den dyre eller billige ende rent prismæssigt.

Kort sagt er Sorte Hest et meget godt sted for de næsten unge og næsten smarte som ønsker et alternativ til bydelens mange mere traditionelle bodegaer.

Musikalsk stod aftenens underholdning af Jan Johanssons svensk-russiske folkejazztoner fra stereoanlægget, og det er såmænd behageligt fint og afdæmpet til et sted som Hesten.
Dankort

Café Stop

Populær rytmisk musik i passende styrke.

Zach Cafe

De skyder frem i revnerne mellem brostenene, disse cafeer der til de etablerede værtshuses fortrydelse trækkerne kunderne til stål- og Kingspaladset. Og Zach er en cafe, ingen tvivl om det, og vi vil ikke skænke den megen omtale da den rammer mainstreamkulturen ganske professionelt, men det skal i hvertfald nævnes at der bagi er en lille hyggelig stue.

Musikken var ved vort besøg fortrinsvis jazz af forskellig alder.
Dankort

Zugar Baby

Det skal naturligvis anerkendes at der er et stort udbud af mad, men da vi bedømmer cafeen som udskænkningssted, må konklusionen være at vi absolut ikke anbefaler folk at gå herind for at indtage deres drikkevarer. Vi giver således dumpekarakter.

Anstrengende rytmisk musik.
Dankort