Wales

Lige vest for England ligger et lille land der på mange måder minder om Danmark. Wales har en fire fem millioner indbyggere som har et sprog der for alle andre lyder som det rene kaudervælsk. De er meget selvbevidste og stolte af deres land, men til forskel fra danskerne så hader de englændere.

Wales er den første engelske koloni og er underlagt engelsk lovgivning, og de kan derfor ikke som danskerne der endnu lever i frihed, gå på værtshus om aftenen og natten, men skal ligesom englænderne gå hjem klokken elleve, ellers kommer Heddlu (politiet). Det ser de dog ret stort på visse steder, og vi har oplevet at få op til flere runder efter den officielle lukketid.

Henter kort...

Eventuelle kommentarer og rettelser til værtshusene i området er velkomne.


Gobaith ac Angor (Hope and Anchor)

High St, Aberteifi (Cardigan)
8
7
Fadøl (Carling, Stella Artois, Guinness)
23; 6
pint Guinness: GBP 2,50; Lokalt
Spillemaskine, fjernsyn, dart 18.10.04
Der er langt ad småveje til Aberteifi eller Cardigan, men kønt er det skam. Efter en eftermiddag med køer og får, klipper og bølger, er vi så nået frem til en smukt beliggende by med et tilsyneladende pænt udvalg i pubber hvoraf vi har valgt en, og nu sidder med vores Guinness og forsøger at udgranske, om walisiske pubber mon egentlig adskiller sig særligt fra de engelske. Bortset fra prisen hvor waliserne viser sig fra deres bedste side, er der nok ikke den store forskel. På begge sider af Offa's Dyke er fjernsynsapparatet selvfølgelig det vigtigste møbel og værtshusets naturlige samlingspunkt. Det gælder også på Hope and Anchor som ellers er et rigtig pænt, gammeldags sted med pæne, gammeldags møbler og lige et strejf af britisk raritetskabinet. Et skibsrat og et koøje er her også, og i det hele taget er stedet ret nuttet.

Denne mandag eftermiddag hænger et lille selskab i baren. De fleste er godt oppe i årene, men kan alligevel godt lide at se musikvideoer som blandes med en vemodig visesanger fra båndoptageren. Når vi godt kan anbefale Hope and Anchor, skal det ses i lyset af at det er det eneste sted vi kender i miles omkreds.


Kilvert

Y Gelli Gandryll (Hay-on-Wye)
8
7
Fadøl (Guinness, Wellington, Carling, Hancock HB, Friendly Pint fra lokalbryggeri)
23; 9
1 friendly pint: 2,30 GBP; Frokostgæster
Tuba 19.10.04
For mange år siden slog en excentrisk boghandler sig ned her i grænsebyen og gav sig til at sælge brugte bøger. Det var tilsyneladende en god idé, for mange fulgte hans eksempel, og den brugtbogsbaserede økonomi er efterhånden blevet hele byens omdrejningspunkt. En noget særegen form for grænsehandel hvis succes inspirerede den originale iværksætter til at erklære byen selvstændig og sig selv konge af Hay. Her er kort sagt boghandlere over det hele, og vor udforskning af den lokale fauna synes desværre at vise at bogorme kan klare sig næsten uden øl. Her er deprimerende få værtshuse, så vi er søgt indenfor på Kilvert's Hotel som har en krostue. Og den er såmænd fin nok med bindingsværk og ildsted. Den bruges godt nok mest som frokostrestaurant for et modent publikum, men ingen ser skævt til den gæst som bare vil prøve en pint fra det lokale Wye Valley Brewery. Det er en udmærket, naturligt karboneret ale som vi vel godt kunne have drukket nogle stykker af mens vi lyttede til hattedamernes småsnak og bestikraslen (for musik er her ikke), men nu skinner solen, og vi må videre.

Visa


Lloyds No. 1 Bar

Wind Street, Abertawe (Swansea)
10
10
Fadøl (Brains SA, Guinness, Stella, Foster's, Carling, Landlord, John Smith, Exmoor Wildcat, 1664, San Miguel)
ma-lø: 01; sø: 0030 11
Pint Landlord: GBP 1,45; Yngre
Fjernsyn, spillemaskine 17.10.04
Abertawe eller Swansea har indtil nu været en ret blandet fornøjelse. Vi påbegyndte åbenbart en slags dødsrute da vi blev smidt ud fra det første værtshus ved titiden og fra det næste klokken lidt over elleve. Vi er så fortsat gennem nogle rent ud sagt trøstesløse kvarterer, gennem en aldeles tom gågade og forbi slotsruinen som tager sig historisk ud på baggrund af British Telecoms kontorhus, og nu er vi så endt på den lokale Jomfru Anegade som hedder Wind Street (eller i folkemunde Wine Street). Det er sent, og det er faktisk også søndag, så vi forbereder os på at skulle betale entré til en "klub" befolket af unge fløse og poptøser og gennemrystet af dundrende dansemusik.

Så er det så vi kommer forbi Lloyds No. 1 med undertitlen "The Bank Statement", indrettet i noget der vel godt kunne være en gammel bankfilial. Et stort lokale med højt til et overdekoreret stukloft og masser af mørke træpaneler og lysekroner. Dørmanden sidder og klapper sin bedste ven, cigaretautomaten, og tænker overhovedet ikke på at opkræve gebyr, så vi slentrer op til den store, flotte bar og køber den billigste fadøl vi har drukket i Storbritannien i de sidste ti år. Vi har selskab af et snavende kærestepar og nogle unge knægte, så gang i den er her bestemt ikke. Bortset fra at her er rigeligt gang i popmusikken, sker her ikke en bjælde, men måske foretrækker de unge walisere at danse hjernen ud og drikke Corona andetsteds i gaden. Lloyds tjener sikkert en skilling som spisested om dagen, men at holde sent åbent på en Swanseasøndag er ganske enkelt ren altruisme som burde belønnes med mere interesse.


Pantygwydr Hotel

Richardson Street, Abertawe (Swansea)
8
7
Fadøl ()
23;
pint Brains: GBP 1,85; Lokalt
Pool, spillemaskine, jukebox, fjernsyn 17.10.04
Efter en lang og indholdsrig dag er Københavnsguidens antropologiske ekspedition endelig nået frem til Wales, og når vi nu anmelder vort første walisiske værtshus, må læseren tilgive os at vi lige repeterer de vigtigste oplysninger om dette lille, charmerende land. Først beliggenheden.
Wales ligger for enden af M4, men hvis man ikke kan lide motorveje, kan det godt tage ret lang tid at nå frem.
Entre: GBP 4,90, i hvert fald over Severn-broen.
Udseende: Vi ved det sandt at sige ikke da vi kun har været her i mørke.
Hovedstad: Caerdydd eller Cardiff.
Sprog: En blanding af albansk og grønlandsk med overtoner af kaudervælsk.
Øl: Den hedder såmænd Brains og brygges i førnævnte Caerdydd.
Erhverv: Historisk kulbrydning, kobbersmeltning og olieraffinering. Udviklingen, Maggie Thatcher og Luftwaffe har nu afskaffet disse sysler, og landet ernærer sig nu udelukkende ved fremstilling af de såkaldte urinalkugler som vort mandlige publikum sikkert kender. Al produktion er samlet i et lille værtshus i den skumle vestlige del af Abertawe eller Swansea. Det skulle man i hvert fald tro, for det river godt i næse og øjne her på hotel Pantygwydr.

Ellers er der vel sådan set tale om en ganske traditionel arbejderpub med linoleumsgulv og gammel rockmusik hvor en niårig knægt lige har udraderet en moden herre i pool. Det er en lidt halvdød søndag aften, og vi er ved at blive smidt ud, men kommer måske igen en anden dag når stedet er dampet lidt af.


The Builder's Arms

Stryd Rhydychen, Abertawe (Oxford Street, Swansea)
10
10
Fadøl (Brains, SA, Bread of Heaven, Foster's, Carling, Stella Artois, Guinness, Bucklley's IPA oa.)
23;
pint fad: 1.52 GBP; Lokalt
Pool, fjernsyn 17.10.04
En venlig sjæl har slået følge med os og fortæller os at vi ingen steder kan komme ind i Abertawe, men nu har vi da ellers fundet The Builder's Arms. Han fortæller også at walisere er lidt bedre end andre mennesker, og det er jo svært heldigt når man nu befinder sig netop der. Vi glæder os til at konstatere om det denne gang skulle være lykkedes at finde en befolkning der har ret, når de ligesom alle andre hævder at de er bedre end resten af verden. I hvert fald mærker man en del lokalbevidsthed i dette forunderlige land hvor sproget lyder som om man har fået øllen i den gale hals og prøver at spytte den ud igen.

Pubben er et smukt hjemligt værtshus hvor man sagtens kunne finde sig til rette time efter time hvis ikke det lige var fordi man altid bliver sendt hjem i seng netop som man er ved at komme i omdrejninger. Vores nye ven har efterhånden fået talt sig varm, og han fortæller at det slet ikke giver nogen mening at diskutere, for alt ræsonnement er meningsløst, det eneste der giver mening, er stjernerne og kærligheden. Vi må desværre melde at også andre ting giver mening, for nu ringer klokken til last rounds, og selv store filosoffer er undergivet engelsk lukkelov. Vi bunder i en fart og taber skyndsomt astrosoffen bag os.


The Drovers Arms

Newgate Street, Aberhonddu (Brecon)
10
8
Fadøl (Tetley's Bitter, Carlsberg Lager, Guinness oa.)
23; 8
pint Guinness: 2,40 GBP; Lokalt
15.04.06
Anmeldt første gang 18.10.04
Der sad disse to gamle mænd, og langs med baren rundt om hjørnet havde et par lidt yngre lokale placeret sig. Den ene af de gamle - ham der havde undsat vestberlinerne under The Berlin Airlift i 48 - bød os at komme nærmere. Vi kom jo fra Danmark og kunne fortælle at man også dér blev regeret af en dronning, hvilket gav anledning til almindelig anerkendelse, for hvem gider blive regeret af politikere? I Wales hader man den engelske overmagt og deres repræsentanter i Westminster. Men diskussionen forstummede snart, politik er åbenbart et sprængfarligt emne, og stemningen skulle jo nødig blive dårlig.

Men så kunne vi jo tale om sproget. Alle walisere kan et par fraser af det kymriske sprog, noget i retning af rødgrød med fløde, men kun de allerfærreste taler det. Gad vide om ikke de misundte os at vi tilhørte et andet lille folk der både havde et rigtigt sprog og en meget stor grad af frihed.

Den anden - ham der havde været chauffør i Hong Kong lige efter krigen - berettede mest om de lokale forhold. Her oppe i bjergene dyrker man sørme hvidløg så det kan lugtes helt ned i dalen, og folk er hjælpsomme, tørstige og har et sundt seksualliv langt op i årene. Pludselig dukkede hvidløgsduften op henne ved baren, hvilket den ene anmelder ufølsomt kommenterede da de sidste plantagearbejdere ankom til Drovers for at få deres godnat-øl og satte sig ved siden af ham.

Klokken nærmede sig elleve, men det lokale Heddlu har åbenbart andet at lave end at genere folk, for ingen tog initiativ til at forlade stedet, og Københavnsguiden fik slet ikke lov til at tage pungen op af lommen da de sidste omgange skulle gives. I vores naivitet og i øvrigt i overensstemmelse med vores erfaring troede vi at vi jo nu ville blive smidt ud, men den unge indehaver kiggede forbavset på os da vi spurgte om det var muligt at nå en runde til. Selvfølgelig var det det, også mere end en gang.

Således forløb aftenen i Aberhonddu nede i dalen mellem Brecon Beacons hvor floderne Usk og Honddu flyder sammen. Et besøg kan absolut anbefales.


The Griffin Inn

Whitecross Street, Trefynwy (Monmouth)
8
9
Fadøl (Carling, Foster's, Stella Artois, Guinness, Bass, Worthington)
23; 8
pint Bass: 2,20 GBP; Lokalt
Fjernsyn 19.10.04
Vi har lige været et smut i England for at se på den gyldne dal, men nu kalder de gyldne dråber, og vi er nu tilbage på den rigtige side af grænsen - i Trefynwy - for at nyde den sidste cwrw cwmreig (walisisk øl) inden rejsen igen går østover, men ak, her et par kilometer fra grænsen er det walisiske øl tyndet bort, og vi tager i stedet en ganske glimrende Bass fra Burton on Trent.

Inde på Griffen ses ingen farlige fabeldyr, men kun bartenderen og veninden der sidder og hvisker forsigtigt sammen. Stedet kunne godt være et sted hvor en masse kunne ske når tidspunktet er mere gunstigt, for det er et godt britisk standardsted for et folk der har forstand på at drikke øl og gå på pub. Dog vælger vi næste gang nok at komme lidt senere på aftenen.


The Queens

Heol y Frenhines, Caerfyrddin (Queen Street, Carmarthen)
8
9
Fadøl (Carling, Guinness, Directors Bitter, Bass, Stella Artois, Woodpecker)
7
pint fadøl: 2,20 GBP; Lokalt
Fjernsyn, spillemaskine 18.10.04
I går var vi jo i Glastonbury hvor man kunne spadsere lige ned i underverdenen efter at have set på Kong Arthurs begravelsessted. Ansporet af denne mystik er vi nu kommet til Caerfyrddin hvor verdens mest berømte troldmand, Myrddin, fødtes for 1700 år siden. Det er nu ellers ikke fordi man ser meget til den gode mand her. Vi havde regnet med at kunne få en Merlin-burger til vores Merlin-øl mens vi sad og lyttede til lokalradio Merlin, men i stedet sidder vi i Elisabethloungen på hotel The Queen, og det må vel siges at være en anelse for ukeltisk og hverdagsagtigt, men Directors Bitter er velsmagende, og her er pænt og nydeligt som i bedstemors stue. Så når læseren efter at have læst anmeldelsen styrer mod trolddommens vugge, så vær forvisset om at alt har sin begrænsning, og at man heldigvis drikker andet end flagermuseblod i Wales.