Valby

Café Areena

Vi har nu faktisk problemer nok med at beskrive Areena. Lige som sit navn er dette sted hverken fugl eller fisk, skidt eller kanel, eller noget andet håndgribeligt. En mærkelig blanding af smuds og smartness, af det fancy og det folkelige. Her er tulipaner på bordet, juletræskæde over baren, engelsk morgenmad, stamkundefotovæg, ubeskriveligt snavsede gulvtæpper og skaldede fløse med fødderne oppe på bordet. Svært bestemmeligt og heller ikke helt let at holde af umiddelbart, men måske et godt bud på en utraditionel værtshusoplevelse i en bydel der ellers holder på traditionen.

Lyd: The voice.
Dankort

Bamses KRO

Man behøver ikke komme i sit fineste skrud når man skal på Bamses. Faktisk vil et par joggingbukser og en Cecil passe en hel del bedre.
Vi har på fornemmelsen at etablissementet er lidt af en institution i Valby, for selv om ingen indrømmer at have været der, så er det kendt af alle alene i kraft af de mange år den prunkløse facade har bidraget i gadebilledet. Og indenfor har tiden også stået stille siden halvtredserne hvor den hårdtarbejdende fabriksarbejder kom forbi her for at slukke tørsten efter fyraften og før sengetid. Og det sker sådan set endnu i dette enkle hjørnelokale som må være det første spæde forsøg på at skabe en bodegastemning med mørkt træ på væggene og vintønder over baren.
Om sommeren har man også en mindre gårdhave at hænge i.

Ciré

Ciré er vist stadig den mest besøgte café på Valby Langgade, så mon ikke den snildt holder 25 år mere i en eller anden form.

Dankort
Mastercard

Den Grønne Hest

Den Grønne Hest reklamerer på sin facade med at den er et rigtigt storrygerværtshus.

Den Gyldenblonde

Det ligger i en slags garage af en art som man ikke forventer at finde i en trods alt ret central del af byen, og stemningen er også tilpas upoleret til at man kan forestille sig de lokale rednecks som kommer ind fra prærien og slynger pilsnere ned. Denne tidlige lørdag aften er her pænt gang i den, og et overvejende modent publikum hører amerikansk spillemandsmusik på jukeboxen, og et enkelt par har sågar vovet sig ud på dansegulvet hvor de rokker lidt rundt og glæder sig over den gode stemning.

Det er rart at se at denne gamle anakronisme stadig lever i bedste velgående her tæt ved Toftegårds Plads hvor alle Valbys tidligere hæderkronede steder ellers forlængst er afdøde.

Ikke Dankort

Det Listige Sted

Men vi vælger nok lige at blive hængende en øls tid, for ventilatorerne ruller, de i taxaer ankommende damer løfter op i skørterne, og musikken spiller. Det overgår enhver forstand, men ikke desto mindre må man konstatere at Den Listige Lever.

Musikken kommer fra jukeboxen og fortiden.
Ikke Dankort

Café Emil

Cafékoncentrationen her i området er voldsom, de ligner alle sammen hinanden, og prisniveauet er beskæmmende højt. Man har derfor i Valby et fint eksempel på hvordan verden udvikler sig. Valby har udviklet sig fra arbejderidyl til funktionærparadis; en rejse fra Stauning til Thorning så at sige.

Dankort

Frilands Bodega

Har skiftet navn til Smut Inn Pub

Der er en sjælden sammenhæng i indtrykkene her. Området ydre Valby / Nørre Vigerslev må siges at være Valbys Ishøj. Gaderne ligger halvtomme hen, for her er intet andet end beboelse, og manglen på liv gør én lidt deprimeret i denne førkrigs-betonpendant. Men værtshuse har man da, og de læner sig fint op ad grundtonen. Her på Frilands har man valgt garagelooket med lidt øl- og colakasser stående frit og en lydlig baggrund af samme weltschmertzagtige tone blandet med ventilatorristbrummen.
Vi anerkender naturligvis at nogen har påtaget sig at sætte liv i de lokale, og på trods af disse indledende betragtninger, må det konstateres at folk tilsyneladende trives. Alt i alt er Frilands nok ikke det værste sted man kan tilbringe lørdag aften i området. Vi gruer allerede for hvordan den moderne cafe på Vigerslevvej vi skal besøge om lidt, (se denne) har mødt udfordringen om at donere lidt meningsfyldt hygge til de borgere der har forladt fjernsynet eller bogen i deres søgen efter samvær.

Musikken er ikke værd at nævne.
Ikke Dankort

Guinness Pub

Lige nu er det sommer og fredag aften, og derfor er her fuldt af ikke mindst håndværkere der får sig en velfortjent Guinness efter ugens dont. Nogle kommer sågar hen og vil sludre med os og viser sig sjovt nok at være gamle studiekammerater fra de glade universitetsdages fredagsbarer, og med sådan nogle kunder behøver Guinness Pub ikke frygte for sin overlevelse.

Skal vi afslutte anmeldelsen med et par relevante bemærkninger, må det være at det er en fornøjelse at slippe for sportshysteriet på de andre britiske pubber, og at man i stedet kan sysselsætte de oprørske hormoner med at se på nydelige blanke ben og dejligt irsk skum på Guinness Pub.

Efter at Kbhguide har kritiseret fadølspriserne, har man blødt lidt op på det, og nu kan man få en Guinness til 48 kroner. Det er stadig meget i Valbyregi, men eftersom man også her er hoppet på mikrobrygbølgen, kan det vel accepteres.

Blandet weekendmusik.
Dankort

Harrestrup Kro

Her er ganske pænt besøgt denne lørdag eftermiddag, og Harren er ikke et sted hvor man lige halser ind og snupper sig en konceptøl på vej videre. Når man først er kommet indenfor, bliver man tilsyneladende siddende lige til spise- eller fjernsynstid, eller måske sågar lige til lukketid, og det kan vi godt forstå, for dels er her meget hyggeligt, og dels ligger den lange, trøstesløse Vigerslevvej lige udenfor og truer med landevejsrøvere og stimænd og varulve. Så der er hårdt brug for Harrestrup Kro.

Musik i 80-erjukeboxstil.
Dankort

Café Hjørnet

Vi kan ikke love et snarligt genbesøg, men til gengæld kommer der her en forudsigelse af hvad der sker på Hjørnet i al overskuelig fremtid: Jukeboxen vil spagt bryde stilheden en gang i kvarteret, lyset vil blive tændt og slukket, der vil måske blive udlovet en gratis Hof til kunde nummer 100, og ellers vil der nok ikke ske noget særligt. Har man tålmodighed til at se potteplanter gro, kan man gøre det i fred og ro på Hjørnet.

Café HP

P4 i baggrunden.
Dankort, min. kr. 100.

Kronedal

Legendarisk Olsenbandeværtshus.

Lennons

Lennons er en almindelig upåfaldende men nogenlunde veldrevet standardpub fra det første årti i dette århundrede. Vort største problem lige nu er faktisk at det er svært at finde på noget at skrive, for udover at bemærke valbygenserne der altid er gode for lidt højrøstet finesse, leverer Lennons såmænd bare den ønskede vare til sit stampublikum.

Musikken kan være larmende bonkerock.
Dankort

Maten

Maten har i hvert fald eksisteret så længe som de i kvarteret opvoksede anmeldere kan huske, og det har altid været Valbys lidt hårde mødested for de smarte unge mennesker. Indretning og facadeudsmykning har fulgt skiftende tiders luner, og Maten fremstår i dag ret nyistandsat som en slags blanding af diskotek og sportsbar af den slags hvor sporten består af elektronisk dart. I den ene ende har man altså spilleafdelingen, og ellers et stort, stort gulv hvor enkelte barborde sikkert godt kan stå i vejen for de dansende. Det hele omkranses af båse med nogle ret opulente lædersofaer (eller noget der ligner, men er lettere at gøre rent) og ret flotte borde i en slags korroderet kobber. En ret aggressiv spot sørger for at vi kan beundre alle detaljer. Over den siddendes øjenhøjde er siger og skriver alt rødt. Bar, vægge og lofter er ganske enkelt bordeauxfarvede.

Denne fredag aften er her temmelig tomt, og musikken er ikke nået længere end til et barbånd med letbenet pop, men senere kommer DJen og de unge mennesker som fester til daggry.
Dankort
Til tider entre.

Café Møllen

Men noget må være glippet, for det er ikke gået op for stamkunderne at vi nu skal til at være mondæne. Under højlydt medleven spilles der stadig terninger, og der ryges - rygelov eller ej - selvfølgelig også til den store guldmedalje. Den søde bartender med flere fortrin ville stadig få et chok hvis nogen bestilte en hvedeøl, men heldigvis holder Lasse og Lajla sig til Hof og Tuborg og hård rock og storskærm.

Det bryder selvfølgelig lidt med cafegallerisnobberiet at der hænger gamle Valbyfotografier og -tegninger på væggene, men anmelderne, der er gamle Valbydrenge, bliver i hvert fald behørigt rørt. Næste gang Tidens Tand vil forsøge at gnave et stykke af Møllecafeen (Nå nej, Café Møllen), håber vi at det sker lige så nænsomt.

Dankort

Nanok

Indendørs finder man stadig de fine isbjørne i de blyindfattede ruder som i små felter tillader en slags dagslys at skinne på det absolut mørkebrune interiør. Og hvorfor lave om på noget der er godt nok som det er? Her er jo noget for enhver smag. Hvis man ikke har lyst til at sidde og rafle i den ene lille mørkebrune stue, så kan man jo sætte sig ind i den anden stue som godt nok er lige så lille og mørkebrun og essentielt indeholder det samme klientel og den samme gode danske popmusik, men man får da lidt motion.

Skulle læseren have lyst til at opleve en gang ægte valbysteming fra de gode gamle dage, anbefaler vi hermed gerne Nanok.

Rygning.
Dankort.

Ny Kro

Det gamle slidte inventar fra vores sidste besøg er nu skiftet ud, men gæsterne er de samme, og hundehvalpen der trofast og undrende fulgte med i livets gang, er nu gået sin vej.

Café Phenix

Denne Valby Langgade-café hører til i den klassiske ende af caféspektret. Hovedlokalet er spartansk indrettet i færgecafeteriastilen, men der er et hyggeligt sidelokale og en ganske fin gårdhave. De fleste gæster kommer for at spise den obligatoriske cafémad og sidde og hænge et par timer, og til det formål er Phenix ganske velegnet. Valbyborgerne bakker tilsyneladende stedet op på snart tiende år, men om konceptet kan holde hele hundrede år, sådan som navnet kunne antyde, er nok mere tvivlsomt. Så må der i hvert fald skrues op for øludbuddet og ægtheden i anprisningerne.

Lav dansk popmusik
Dankort

Pingvinen

Pusterummet

Smut Inn

Der er sket forandringer her ude i det vestlige Valby. Bamses Kro er blevet til Håndværkerkroen, og Friland er blevet til Smut Inn. Den sidstnævnte nyskabelse er nu gået ganske let hen over denne gode, gamle klassiker. Det er faktisk ikke lige til at se den mindste ændring i det hyggelige bordeauxmalede bodegainteriør hvor L og P spiller billard, og et par andre lokale hepper på den spændende kamp mellem Schalke og Nürnberg. Den sendes desværre kun på tekst-tv, så boldspillets finesser får vi ikke lejlighed til at beundre. Tekstfodbolden vækker heller ikke megen interesse hos den store schæferhund der slumrer henne ved billardbordet og kun spidser øren når der skramles med glas i baren. Om lidt har svenskeren fået øl nok til at være med til en pot, og så sker her nok ikke meget mere i eftermiddag. Her skulle vist være levende musik og dans fredag og lørdag aften, men vi bliver nok ikke hængende og deltager. Her er lige præcis tre kvinder at danse med, bartenderen medregnet, så det bliver næppe til meget.

Vi er dog stadig let begejstrede over at der stadig ligger denne oase i nordvestre Valbys ørken, for alt i alt er Smut Inn nok ikke det værste sted man kan tilbringe lørdag aften i området.

Dankort

Sommerfuglen

Vi skal pointere at Sommerfuglen først og fremmest baserer sig på de spisende gæster, og man har vist også et godt køkken på stedet. Vores bedømmelse tager ikke hensyn til dette.

Dankort

Teglskægget

Inspirationen udebliver i forsøget på at beskrive Teglskægget levende, for netop dette adjektiv beskriver ikke på nogen måde denne mexicosaloon med sit obligatoriske tingeltangel som vognhjul og imiterede lerklinende vægge. I den ene ende af lokalet har man en bar med tegltag der givetvis skal illudere Guadalajara, og i det forskudte plan findes sportsafdelingen med pool og dart, men fornemmelsen af Valby Langgade er uafrystelig, og gæsterne er ej heller iklædt gevandter forskellige fra dem, man ser på Aalholm Bodega og Bamses Kro.

Musikken fås vist først og fremmest fra jukeboksen.
Dankort

Bodega Toftegård

Det bliver hverdag igen på mandag, men det kan man heldigvis vælge at se bort fra nu og stjæle et kærtegn fra det nyfundne bekendtskab, eller i mangel af bedre få et stort vådt slik af den hund der er standardinventar på ethvert ægte værtshus.

Jukebox-musik med Kim Larsen og den slags.

Café Trekanten

Tja, set udefra ligner trekanten egentlig lidt Tokanten inde i byen: En facade og en grafisk fremtræden som signalerer burgerbar eller supermarked eller videobiks. Vi kan attestere at det indtryk er helt forkert. Trekanten har helt sikkert i et tidligere liv som ikke nødvendigvis ligger så langt tilbage i tiden, været garage. Det har ikke krævet den helt store indsats at konvertere garagen til værtshus. En spand bordelbordeaux maling, plasticmursten til en plasticmurstensbar og et billard hvor nogle herrer går rundt og tjatter talentløst til ballerne. Nå jo, så skulle man jo også finde et andet sted at stille bilerne, men her på Vigerslevvej er der jo heldigvis masser af plads til trafikken.

Ellers sker her sandt at sige ikke meget på denne trekant. Nu er billardspillerne lige gået, og vi sidder sammen med en enkelt barhænger og et selskab med en baby som klynker om kap med en os ubekendt poptøs i højttaleren. Vi må såmænd nok snart følge trop og gå hjem og tænde for flimmeren.

Valby Borger Kro

Der er sikkert mange som ville finde det skrækkeligt at skulle sætte sine ben her, men Valby Borger Kro fortjener ros for at være så gennemført i sin egen genre at den næsten bliver en karikatur af sig selv.

Rygning.

Valby Kro

Endnu mere glædeligt er det at der absolut intet er sket med Valby Kro, der ellers er etableret i 1903, sikkert for at fejre byens indlemmelse i Københavns Kommune et år forinden. Ligefrem uberørt i et århundrede fremstår stedet vel ikke, men mon ikke det kan beskrives som beværtning/kaffestue fra 40erne? Hele kroen er eet stort lokale med otte firepersonersborde og et stort bord til stamgæster og personale. Standardudstyret er dug, lysestage, askebæger og potteplasticplante. Baren er bare en reolvæg i det ene hjørne. Man kan ikke se gennem gardinerne, så udsigten må man nøjes med at forestille sig. Væggene er dekoreret med gamle valbybilleder, en række gamle fotografier og raderinger og nogle lidt naive malerier af fx Valby Tingsted og Valbys store brand i 1865. Helt stolt af den kunstneriske standard har man dog ikke været, og en eller anden har derfor fundet det opportunt at dække de historiske billeder med moderne cafékunst der i hovedsagen handler om den dag kunstnerens atelier eksploderede, og alle malerbøtterne fløj i alle retninger. Måtte man herfra udtrykke et rindalistisk ønske om at få noget kunst at se som alle kan forstå.

Rygning

Venners Hjem

Vigerslev Kro

Udsmykning og dress code er noget man tager alvorligt her. Ikke noget med at fedte for resten af samfundet med dets krav om hygiejne og smileyer og den slags. Toilettet ligger nede i fangekælderen, og væggene er ikke blevet malet eller vasket siden krigen, altså den slesvigske.

Hvis man er lidt sky og sart, er det altså ikke Vigerslev Kro der er det mest oplagte valg, og unge kvinder i særdeleshed skal nok holde sig væk. Naboen, en lille kiosk, har i hvert fald et slæng faste hyggespredere der denne aften har valgt at underholde med at knuse flasker på fortovet og råbe 'danske luderkusser' efter forbipasserende kvinder.

Underholdningen inde på Vigerslev Kro kommer fra båndoptageren der er stærk i 50-ervisepop, som fx Edelman- og Four Jacksefterligninger.

Aalholm Bodega

Rygning

Ålholm Borgerkro

Så er klokken ni, og nu gider hun altså ikke længere, så vi strittes alle temmelig ugraciøst ud selv om der på det store skilt står at der er åbent til midnat.

Rygning