Udefra ligner stedet en garage, men beliggenheden på havnefronten neden for slottet bidrager til atmosfæren. Stedet er undervandsindrettet med fx en havareret robåd i loftet. Når man ser sig omkring, opdager man at hele etablissementet er et sunket skib på havbunden, komplet med trappe til rordækket og det hele. På væggen hænger en farlig - og måske også lidt nuttet og bøvet - rovfisk der på en underlig måde forlener stedet med en særegen poesi. Inden man træder ind i selve lokalet, mødes man i entreen med en udstilling af søkort. Hvorfor specielt Langeland er udvalgt som dansk repræsentant, får stå hen i det uvisse. Nyere populærmusik. Visa.
|