Som overalt i Slesvig sidder vi også her på dette værtshus og nyder vores øl til dunsten af eddikedressingen som vore medgæster anvender ved fortæringen af deres fisk. Endnu er det ikke lykkedes at få lov til bare at drikke en øl uden klirren og skraben fra nabobordenes bestik. Men pyt, her ved Møllebækken er der nu svært hyggeligt alligevel. Regnen og skyerne holder en kort pause, og vi sidder lunt og godt i gårdhaven, klemt inde mellem husene sammen med bækken der muntert klukkende haster ud mod fjorden. Indenfor kan vi ikke gå, for der er dækket op med hvid dug og servietter, og det passer sig altså dårligt til en frokostøl. Heraf følger det at man kun kan anbefale Møllebækken til sommerturister i Slesvig hvis vejret arter sig, men så er det også et storslået sted at sidde og nyde en Radeberger Pilsner. Måske trådløst internet hvis man er heldig. MasterCard
|