Hvor Slien løber ud i Østersøen, ligger den lille by Maasholm, og som man efterhånden har vænnet sig til her i området, handler det hele om fisk. Her er heldigvis stadig et nogenlunde uspoleret værtshus hvor den sidste rest af lokalbefolkningen forskanser sig mod turistinvasionen. Man har dog ikke noget mod udlændinge, for Københavnsguidens udsendte medarbejdere tiltrækker sig straks stor opmærksomhed fra en ældre herre som tiltaler os på noget uforståeligt kaudervælsk som måske er hidført af hans oprindelse her på den yderste revle, og måske af en strøm af Flens fra fad. En anden bedaget gentleman kommer os til undsætning, og han kan sørme tale dansk og synge tingelingelater tinsoldater. Han præsenterer sig som forhenværende professor fra Kiel og viser sig også at tale kinesisk, som han hastigt improviserer et lille foredrag om. Alt ævlet overværes fra væggen af en forsamling af (hvad ellers) fisk som ikke overraskende efterhånden har tillagt sig temmelig forundrede ansigtsudtryk såvel som en tydelig nikotinfarve, for her i Fiskerhytten må man stadig ryge.
|