Helt henne ved Margit Hid-broen et godt stykke fra centrum ligger et lille solidt arbejderværtshus hvor gæsterne fejrer lørdag aften med stille snak og nogle pilsnere. Bajerne er billige, og det kan man så nyde sammen med det aldeles orange lokale hvor udsmykningen udgøres af store nationalhelte som Lázár Vilmos, Kiss Ernö og Láhner Györdy. Man skulle jo tro at man på den måde fejrede de store ungarske brygmestre, men det ser de sgu lidt for militæriske ud til. På den måde er ungarerne jo lidt mere stilige. Havde det været på Gorms Kro, ville nationalheltene sikkert have været Gustav Winckler og Erling Bundgaard.
|