Efter et afterski-sted og et muggent værtshus for taxichauffører og politibetjente føles Stara Varos næsten som at komme hjem til Kongens Bar. Eller måske Minde i Marstal. Under alle omstændigheder et dette det mest danske værtshus vi har set her i landet. Her er bar i brunt træ, kulørte lamper, billeder af det lokale fodboldhold samt tre midaldrende lokale som snakker ovre i hjørnet og ryger smøger under det rygning forbudt-skilt som jo må være et overset levn fra kommunisttiden. Barpigen er ikke noget jern til engelsk, men nu har vi jo i al beskedenhed lært montenegrinsk til (værts)husbehov. Øl hedder pivo, og rakija hedder rakija, og sådan er det hele vejen igennem.
|