Hvordan vi er endt her i Saranda, ved vi såmænd dårligt nok. Det er sådan set ikke problemet med at kæmpe sig over bjergene mellem Saranda og Tirana. Det er mere kampen med at få passage gennem ufattelige mængder snavs, affald og hunde og samtidig holde sit køretøj lige på vejen. Eller måske snarere skævt, for det er sin sag at styre uden om de indsøagtige store vandpytter og andre huller i den supergrusvej som fører os hertil. Men nu er vi her, og hvis det ikke lige var for det skrabede og ufærdige look husene op ad kysten har, kunne man såmænd godt tro at det her var Nice eller Cannes. Vi sidder på den store strandpromenadeterrasse og får os en svinekebab og en øl. Så mere muslimske er de altså heller ikke her i Albanien; messende minaretråbere til trods. Udsigten her er fantastisk, og man kan se lige over til hvad der engang var friheden på Korfu.
|