Velorienterede læsere vil kunne huske de triste billeder fra Mostar i 1993 hvor fæhoveder og vandaler sprængte den gamle bro over floden Neretva. Siden da er bølgerne gået højt her i området, men denne flotte gamle by har da rejst sig på en eller anden måde. Der er gang i turisterhvervet selv om der nu ikke er særlig mange turister her sidst på sæsonen. Ud over det sædvanlige turistragelse er butikkerne fyldt med særegne minder fra den krig som stadig fylder i bevidstheden, men som måske er ved at blive til kitsch. Men kan købe kuglepenne og nøgleringe fremstillet af patronhylstre, og skulle man have lyst til at pryde væggen derhjemme med et billede af den sønderskudte bro, er der også råd for det. T-shirts med marskal Tito forefindes også til dem der længes efter en mere forudsigelig tid. Men vi fortaber os i storpolitik. Ølmæssigt har vi valgt restauranten Teatar hvis tjener ikke har det fjerneste mod at servere et par store lokale fadøl, for her er ingen andre gæster overhovedet. Teatar ligger i en slags center ved navn Tabhana som er sammenbygget med og lige så middelalderligt som broen. Komplekset nærmest flyder ud over skrænten ned mod floden med restauranter i flere etager, så der er meget vælge imellem, og det er lige idyllisk det hele. At landets valuta, Den Konvertible Mark, også strækker langt her, gør da bestemt heller ikke noget.
|