Vi har tilbragt dagen med gennemkørsel af de mindste bjergveje i de smukkeste egne af Østrig, og det hele ligner virkelig postkortidyllen fra Heidi-bøgerne. Her er høje bjerge, dybe dale, alpehytter og mænd med tyrolerhat. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Zell am See hvor vi må konstatere at skisæsonen langtfra er begyndt, og at byen uden snedække såmænd er ganske ordinær og måske lidt kedelig. Men en alpehytte har de da, og den serverer oven i købet både gullasch og fadøl når kromutter ellers kan løsrive sig fra vinduespudsningen. Det ene øjeblik kommer hun vandrende med gummihandsker og plasticspand, og det næste kommer hun strygende med mad og øl til gæsterne, som i øvrigt udgøres af et par kansasklædte håndværkertyper og en nobel herre i den slags brune fløjlsjakke som vist aldrig nåede at gå af mode her på egnen inden den igen blev moderne. I det hele taget er her meget hyggeligt i hytten som ser præcis sådan ud som sådan en skal. Radio Salzburg spiller tyrolermusik, og personalet er formentlig hygiejniske nok når de foretager det hurtige rolleskift fra vinduespudser til servitrice. Forhåbentlig er kromutters vaskefaciliteter forskånet for det lidt opsigtsvækkende interiør vi fandt på herretoilettet, og som er afbildet her på siden. Her aner vi at der skjuler sig mørke kræfter under den nuttede alpine overflade, og vi forstår med ét bedre de nyheder Østrig på det seneste har skræmt verden med.
|