Vi er kommet til Gap en varm søndag eftermiddag i kirketiden, og byen er stort set som blæst. Alle må enten være i kirke eller hjemme og få sig en lur. Enkelte søvnløse eller ateister befolker dog terrassen foran Le Majestic hvor en myndig kromutter serverer fadøl og diverse kaffeslabberads. Selv her hviler døsigheden dog som en tung dyne over den meget nydelige plads hvor en lille bæk efter behag kan opfattes som opkvikkende eller søvndyssende. Som på de fleste steder på denne tur vover vi os ikke indenfor; dertil er terrassen alt for indbydende, men lad os lige føre til referat at Majestic er en lidt cafeteriaagtig café som der næppe nogensinde kommer rigtig gang i. Det er svært at forestille sig stedet med John Mogensen og raflebægre.
|