Det her må være det ægte, uspolerede Provence, et sted på landevejen mellem Aix og Marseille. Her er knastørt og latterligt varmt, og de få mennesker der har vovet sig ud, sidder og hænger på terrassen foran en af de få forretninger der finder det umagen værd at holde åbent. Vi deler torvet med en millard cikader eller lignende kravl, og de overdøver let den afslappede pludren ved nabobordet hvor servitricen også har plantet sig. Ingen ser ud til at drikke øl, men mon ikke det skulle kunne lade sig gøre at få sådan en også.
|