En ven af denne anmelder beskrev engang spanierne som et meget vågent og meget støjende folkefærd, og noget er der om snakken. Nu tirsdag aften hen mod midnat hvor temperaturen sniger sig ned omkring de 30 grader, har vi fundet en lille fortovsbeværtning med glade gæster som snakker og ler og indimellem bryder ud i sang. Anden musik høres ikke, bortset fra cikaderne. Alle er glade, ingen er alt for fulde, og vi nyder den sydlandske stemning og et lille glas Mahou. Det hele går lidt op i limningen da tjeneren kommer til at træde på en løs hund, og pladsen pludselig genlyder af knust glas, hundeglam og slaskende Mahou. Men nu er roen genoprettet til alles tilfredshed, måske bortset fra hunden.
|