Kbhguide kan her præsentere en splinterny anmeldelse af et helt nyt land. Denne lille republik opnåede selvstændighed for ca. 5 år siden, blandt andet takket være opbakning fra USAs til dato dummeste præsident som her i hovedstaden har fået en prominent gade opkaldt efter sig. Det var ellers med en vis bæven vi krydsede grænsen til sådan en krigszone, men det var nu ikke bombekratere og blodsprøjt der gjorde hovedindtrykket. Derimod har vi måske lært at Eksjugoslaviens mondæne attraktioner er koncentreret langs kysterne, mens det indre er en besynderlig blanding af postkommunistisk forfald og nykapitalistisk smagløshed. I Kosovas konkrete tilfælde har det udmøntet sig i et skrotbælte omkring hovedstaden hvor alt domineres af stabler af gamle bildæk, benzinstationer, bilforhandlere og endeløse bunker af skrammel. Når dertil lægges almindelig nussethed, dødsforagtende bilister og håbløs infrastruktur, kan den uforberedte besøgende sikkert tilgives følelsen af at befinde sig i et land som burde forvises til en Tintinbog, eller hvis navn burde ende på "-stan". Når dertil yderligere lægges at de fleste albanske kosovarer er muslimer, som jo burde have et anstrengt forhold til alkohol, kommer hele eventyret lidt til at tage sig ud som en dødssejler fra et Kbhguide-synspunkt. Men efter et par timers ophold har indtrykket fået flere nuancer. Indbyggerne her er fuldt i stand til at fremstille og forbruge både øl og den herlige Balkan-brændevin som her kaldes raki. Og nær George Bush-gaden i Prishtinës centrum er cafeerne ikke meget anderledes end dem i Split eller Dubrovnik, eller for den sags skyld resten af Middelhavet. Her på Caffe Z er vi i hvert fald bænket i behageligt yngre, hipt selskab under de samme parasoller og med den samme opmærksomme tjener som i resten af den globaliserede cafekultur. Det bliver aldrig det samme som et dansk værtshus, så globaliseringen har sine naturlige grænser og vore rejser et fortsat formål. Master
|