Hvis folk i Næstved havde talt tysk, ville det nok lyde lidt som østrigsk: Sådan lidt langsomt og trevent og ikke til at tage helt alvorligt. Men selvfølgelig er wienerne ikke bonderøve. De har en stor, flot by med kejserslot og opera og metro og pariserhjul, og det hele har et ret charmerende gammeldags skær som måske mest skyldes fraværet af 7-Eleven og Starbucks, men måske har steder som Brandstetter også en del af æren. Stedet ligger godt ude i udkanten af city og fører sig frem som vinstue. I modsætning til danske vinstuer, som vist bare kalder sig sådan for at undgå betegnelsen røvballeværtshus, har Brandstetter et vist vintema med lokale specialiteter og plasticvindrueranker over barens aldeles gigantiske træbeklædte køleskab. Det hele er lidt råt og bart og med en belysning som leder tanken hen på tyvernes Zentraleuropa før verden gik af lave. Dog hjælper hverken spillemaskinerne eller idiotmusikken til at fremkalde fortidens atmosfære. Her er ikke meget klientel denne onsdag aften, mest nogle midaldrende lokale som løser kryds og tværs og småsnakker med bartenderen på den der langtrukne måde som gør os helt trygge. Hvem ved, hvis de tilbyder at vise os vinkælderen, tør vi måske godt gå med.
|