Der må være noget meget specielt ved dette sted. Man har Nordeuropas største parkeringsplads i det øde intet, og det koster ovenikøbet noget at stille bilen. Krogen ligger midt i ingenting med nærmeste naboer Læsø 40 længdeminutter i vest og Gøteborg fire landmil og en fjerdingvej mod nord. Det er derfor med god ret at vi formoder at Krogen er det fedeste i miles omkreds, og det gælder ikke mindst hvis man er til de svenske nationalretter, pizza og kebab. Det er Kbhguide egentlig ikke efter en tur i Sverige, men det føles lidt malplaceret bare at sidde med sin Mariestad blandt alle de spisende og hof-drikkende gæster, så vi snupper også en pizza for ikke at skille os ud. Pludselig kommer en motorcykelbande med både en road-captain og en vice-president. De får sig en kebab, og det kan kun bekræfte at dette ødested er den hotteste gastrometropol man kan mødes på. Ps. Navnet betyder 'Kroen' og ikke 'Krogen'. Visa.
|