Hvis får drak øl, ville beværterne blandt højlandsskotterne leve et liv i luksus. Nu forholder det sig desværre sådan at øl kun drikkes af mennesker, og dem er der ingen af i Nordskotland. Da vi forlod Inverness, tænkte vi at vi jo kunne tage et smut op til Durness i nærheden af Vredens Kap, og der gik jo en hovedvej derop. Billedet øverst på siden viser hovedvejen, men vi nåede dog frem til Durness for blot at finde et par isolerede huse. Altså på med vanten og videre over det næste snedækkede bjerg og gennem den næste fårebefængte ødemark, men endelig efter 400 km dukker det første værtshus op i Ullapul (eng. Ullapool), og vi kan få skyllet klippestøvet ned med en Belhaven og lytte til nabobordet hvor tre kvinder sidder og taler den afart af kaudervælsk man kalder skotsk eller gælisk. Selve baren på dette lille hotel er - hvor velkommen den end måtte være - ellers lidt for kedelig. Den ligner til forveksling forhallen til Amager hotelbodega, så mon ikke vi prøver at finde en lidt mere folkelig skotsk pub inden vi drager videre mod enten Glasgow eller Færøerne. Musikken er hotelmuzak i næppe hørligt niveau. Visa.
|