Det er godt nok mørkt i Port Ellen sådan en lørdag aften. Teenagerne går frem og tilbage på havnefronten, for de har ikke andet at tage sig til, men gad vide hvad de voksne laver. En længere gåtur i byens påståede værtshusdistrikt har ikke givet bid i videre omfang, men måske er værtshuse ikke så tiltrængte på en ø hvor hovedernæringen er whisky. Helt galt er det nu ikke, for Ardview Inn har da i hvert fald åbent for en håndfuld glade og lystigt overrislede lokale som straks advarer den besøgende anmelder mod den lokale whisky. Måske bestilte han det forkerte mærke, eller måske synes de den er for dyr. Samme fænomen har vi set mange steder i Skotland: Skotterne lader ikke til at drikke særlig meget whisky, som tilsyneladende er blevet en slags nationalsymbol på linje med kilt og haggis. Nå, men sprit drikkes der da i hvert fald, og nogen tager sig sammen til at fodre den grådige jukebox, diskotekslyset tændes, og humøret er højt, selv når halvdelen af gæsterne står ude i tågen og ryger, hvad man jo skal her i landet siden marts i år. Nogle af de unge fløse bliver efterhånden lidt voldsomme i løjerne, men de er vist harmløse nok. For eksempel foretrækker de at slå hinanden i hovedet med sofapuder frem for at stikke med knive. Og hvis man bliver forarget, skal man jo bare tænke på at de nok morer sig bedre end os. Det hele foregår i noget der ligner de lavloftede stuer i en fiskerhytte, og så kan det da dårligt blive mere etnisk korrekt.
|