Lukket Her sidder vi på første parket til at beskue resterne af det 20. århundrede. Af den kombinerede færge- og jernbanestation som mange af os er blevet rangeret rundt på da togene stadig sejlede over Sundet, er der kun de tomme bygninger tilbage. Væk er de glade dage da folk kom strømmende ud bevæbnet med chokolade og cigaretter. Men nede i kælderkroen klamrer man sig kitschet til den maritime ånd der nu langsomt forlader en af Danmarks (og nu Sveriges) allerældste søfartsbyer. Det lykkes ikke rigtigt. Det er for skrabet og kedeligt, og så er bajerne altså for dyre. Popmusik i voice-stil. Visa.
|