Lukket Her på Grenden er alt øllet på flaske, selv fadøllet, viser det sig da vi bestiller to store Guinness. Som naive turister troede vi selvfølgelig at fadøllet kom ud af de mange eksotiske haner, men nej. Vi får hver en flaske, og således behørigt udstyret kan vi så beundre en bar-restaurant-blanding med stribet tapet og forlorne stilmøbler, bindingsværk og lampetter og en bartender der knuser glas bag baren. På denne Store Bededag, som ikke er helligdag her i landet, er her pænt besøgt af et mest modent klientel af den kaliber der vist godt kan tage fra af flaskerne; et sjovt halvråt publikum i de ellers lidt pyntelige omgivelser, og måske kommer her oven i købet levende musik på et tidspunkt. Stedet har afgjort potentiale til stor hygge, og her er trygt og fredeligt. Vore kolleger Landskrona Kroggala har kåret Jenny Hansson til årets udsmider 2000. Hun er godt nok ikke på arbejde i aften, men her er alligevel ikke optræk til ballade. Ak og ve - udbryder vi først nu - det var ikke levende musik der var stillet op til, det var karaoke. Kikset karaoke.
|