Lukket Hvor har de gemt sig, alle skåningene, denne sommerdag hvor alle burde sidde på fortovene. De må være taget til deres hovedstad; de sidder sikkert i Nyhavn nu, og vi må undvære dem her hvor deres hjemmebane ellers er. Nå, ud og lede efter dem. Lad os prøve havnekælderen. Men ak, den er væk. Borte har taget søfart og jernbanedrift, og nu fokuseres på den rene uforfalskede materialisme med drømmen om de lette penge og den store gevinst. Kælderen hedder nu Bookmaker, og nu behøver man ikke længere at nøjes med at drikke sine penge væk, de kan også ruttes ved mellemkomst af Jack Vegas-tyveknægte, casino, roulette og Black Jack-borde. Det er tilsyneladende godt fundet på, for her ser vi flere gæster end vi har gjort noget andet sted i dag. Men for fattige anmeldere der ikke bryder sig om ekstra skat på folk uden forstand på matematik, er der nok ikke så meget at komme efter. Atmosfæren er rigelig rå, og selv om udvalgte elementer af den lokale fauna nok er værd at se på, vil det vel være for nøjsomt at blive her blot af den grund. Lad os finde et mere menneskeligt værtshus længere oppe i byen. Høj rockmusik i en klasse der gør rigeligt opmærksom på sig selv. Visa, min. SEK 200.
|