Hvis man har lyst til at opleve Helsingborgs bedste køkken, skal man måske besøge Bara Vara. Det skal man måske også hvis terrassen med udeservering trækker. Men den bedste grund er hvis man i det øvrige natteliv er blevet så mættet med sanseindtryk, at det bare kan være nok. Her lørdag aften står gæsterne og hænger med deres drinks som til en fernisering på et alternativt galleri uden kunst eller en sushibar uden fisk. Det minimalistiske koncept videreudvikles i baglokalet hvor der faktisk intet er ud over borde og stole. I kantinen på en fabrik, en skole eller i et fængsel ville myndighederne sikkert være skredet ind med et påbud om at indkalde Per Arnoldi og få spredt noget fest og nogle farver, men indtil videre kan man trygt trække sig tilbage til Bara Vara og koncentrere sig om sin egen navle. Larmende ligegyldig pop-rock. Visa.
|