Det er lidt af en prøvelse at spadsere hen ad Marszalkowska lørdag nat, men pludselig åbenbarer en lille fedtet natbar sig hvor bartenderen tro mod polsk vane også er en åbenbaring. Her hænger vi så med de højrøstede unge der ikke kunne komme ind på diskoteket, men de kan til gengæld selv lave støj så det sagtens kan hamle op. Der er noget herligt utjekket ved sådan en gammeldags hule med garderobemand; ingen bakkenbartet cafemand har endnu fået bugt med værtshusene her. Så vi lader os roligt synke tilbage og nyder udsigten bag baren, alt imens vi ærbødigt respekterer påbuddet om ikke at måtte diskutere politik. Men så kan vi da snakke om at vi aldrig før har set midgårdsormen slynge sig om et juletræ; er det en speciel katolsk tradition? Men klokken er tre, så det er på tide at sige farvel til Basia (sådan hedder hun blandt venner), Pawel og Andrzej.
|