|
9
|
|
|
8 Fadøl (Guinness, Bonnets Rouges, tre andre) |
|
|
|
|
7
|
|
0,3 l fadøl: 3,20 EUR; 0,5 l Guinness: 6 EUR; |
|
|
Lokalt, måske den kreative klasse |
|
Udendørs borde |
|
|
18.05.13 |
Vi kommer måske ikke til at yde Rennes fuld retfærdighed i denne omgang, for vores færd rundt i den gamle bydel med bindingsværk og brosten er primært styret af behovet for en fungerende wifi-forbindelse. Og når vi har valgt Skibet her, er det mere motiveret i dette behov end i en egentlig tiltrækning til stedet qua værtshus. Men når vi nu endelig sidder her og bander over teknologi der ikke duer, kan vi så til gengæld glæde os over at have fundet en lidt spøjs bretonsk version af Propps på Blågårdsgade. Det er i hvert fald cirka samme sammenrend af de halvstuderede og fandenivoldske og samtidig velopdragne som vi kender hjemmefra. Øludvalget er ikke helt til at bestemme, for bartenderen lirer bare en kaudervæksk remse af hvor det lige lykkes at genkende Guinness og den udmærkede, men hidtil aldeles ukendte, revolutionære rødhue. Måske kommer her levende musik på et tidspunkt.
|