I turistfælden Trouville mødte vi en dame der mente at Saint Malo var en by der var Trouville overlegen, og nu når vi sidder her, må vi nok give hende ret. Saint Malo er en gammel tung fæstning ud mod den engelske kanal, og det giver jo byen et bestemt museumspræg, men samtidig har den et sundt natteliv der flyder rundt på gaderne og i bygningernes slidte indre. La belle epoque er jo en periode fuld af optisme og gå på-mod, og det genfinder vi faktisk også her lørdag aften. Stedet ligner en blanding af Propps Coffee Shop og Tjili Pub, men slidtheden er mere ægte, fordi det hele faktisk bare er en masse sten der er stablet oven på hinanden for hundreder af år siden.
|