Så er Kbhguide kommet til Normandiet og den engelske kanal, og det fejrer vi selvfølgelig med en øl på en fortovscafe. Trouville er sådan en by hvor Monet burde gå rundt og male det spraglede turistliv på strandene og ved fiskeboderne, for byen har et medfødt sommerligt præg. Franskmændene hænger over en kop kaffe eller et glas vin på cafeerne, og så sker der i øvrigt ikke rigtig mere. Med denne atmosfære af afslappet hverdagsliv er det helt svært at løsrive sig fra forårssolen, så vi falder i snak med ældre dame der gerne vil fortælle om området. Hendes hovedkonklusion er dog at der er meget smukkere andre steder; fx nede på kysten i Bretagne. Nå, men så tager vi derhen.
|