![](/assets/atmos.gif) |
10
|
|
![](/assets/udbud.gif) |
10 Fadøl (Maclay Genuine Stout, Spendrup, Spendrups Krona, Jever, Heineken, Boddington) |
![](/assets/lukke.gif) |
02; |
|
![](/assets/toilet.gif) |
9
|
![](/assets/pris.gif) |
0,5 l Maclay Genuine Stout: 48 SEK; |
|
![](/assets/klient.gif) |
Blandet i flere aldre |
![](/assets/inter.gif) |
Cigaretautomat, casino |
|
![](/assets/dato.gif) |
17.11.01 Anmeldt første gang 15.03.96 |
Anmelderne er sig pinligt bevidste om at vi kan komme til at støde en del af vore yngre læsere bort når vi går til bekendelse og fortæller at vi tilsyneladende er ved at gå i frø og ikke længere gouterer de vilde raveparties med stoffer og tvangsmæssig fysisk fiksering. Skam over os. Men vi trives bedre på weekendfolkelige skånske pænhedsbarer for folk i alle aldre. Og til dette brug er Times i Malmø et om ikke uovertruffent så i hvert fald et fremragende bud. Her er en livlig summen fra de mange gæster hvoraf de fleste har aflagt de hårde krav til sig selv om succes i lørdagslivet. Hele etablissementet hører egentlig under Scandics hotelkæde, men det er dårligt nok relevant at nævne da det bruges som det eneste egentlige voksne langtidsåbne værtshus i Malmø. OK, der er måske for lidt ecstacy og for meget cardigan over stedet, men vi vedgår gerne at et blandet klientel i afslappet omgang med hinanden er en lise for sjælen at opholde sig i; særlig når øllet i en lind strøm flyder fra hanerne under skånske himmelstrøg. Visa.
|