Lukket Gennem en københavnsk gratisavis havde vi lært at Malmøs hotteste område skulle være det os fuldstændig ukendte Möllevångstorget. Noget i retning af et skånsk Sankt Hans Torv med trendy caféer, falafelbuler og autonome lømler. Nu skal man jo ikke umiddelbart stole på en journalist som ikke engang kan få penge for sine skriblerier, så sagen måtte undersøges. En lang vandring ad en slags skånsk Frederikssundsvej uden trafik har nu ført os til en stor firkantet plads som bl.a. kan byde på en skulptur udført af Alfred Nobels hemmelige elsker (en vis Beckenbauer, men så hemmeligt kan det vel heller ikke være når enhver autonom falafelbager kan gå hen og læse det på et stort skilt). Og her er ganske rigtigt noget Sankt Hans over det. På denne Store Bededagsaften som her i landet bare er en almindelig torsdag, er der faktisk en del gang i den uden for nogle store caféer med udendørsservering på det store torv. Klientellet virker også yngre og udpræget mindre svenskerpænt end gæsterne i centrums svensk-britiske standardomgivelser. Det samme gør sig gældende på Retro som er vort første Möllevångsværtshus. En flok ganske afslappede typer har valgt at nyde et pænt øludbud og et fornemt whiskyudbud i denne gamle butik lidt over gadeplan. Her er store vinduer, plankegulve, gule vægge og lysekrone. Hvad retro er der så ved det, kunne man spørge, men retro er jo netop moderne, og hvis man venter længe nok, vil Retro måske blive retro. Puha, det er til at blive lidt forvirret af, og den indtrængende technojazzede verdensmuzak gør det sandt at sige ikke lettere. Men faktisk må konklusionen blive at Retro faktisk er meget hyggeligt og kan anbefales til whiskyentusiaster. Om turen til Möllevången i almindelighed er umagen værd, skal vi først til at finde ud af. Visa, min. 100 SEK, og i aften duer det slet ikke.
|