Nu er klokken blevet hen ad midnat, og Lilla Torg byder faktisk på endnu et udskænkningssted der ikke er konciperet som lufthavnslounge, sushibar eller kedelig svensk restaurant. At verden er lille, illustreres fint af at det tilsyneladende er umuligt at se forskel på et italiensk ølleri og et almindeligt værtshus. Der skal ikke lyde bebrejdelser herfra, for i et land der mildest talt har problemer med at orientere sig selvstændigt mellem pseudoirske pubber og ovennævnte konceptbarer, er det da rart at se at der kan findes steder hvor glæden ved at drikke sig en øl kan dyrkes uafhængigt af overvejelser om at tage sig ud, iscenesætte sig og eventuelt score. Men som sagt er det netop almindeligheden vi med en vis tryghedsfølelse bemærker her, for stedet med det lange navn adskiller sig ikke særligt fra noget man kunne finde i en næsten vilkårlig frederiksbergsidegade. Her er småsnak i krogene, en dejlig stor bar at hænge i og ikke mere pjat. Tilmed er her lørdag aften både god plads og god ørenlyd, så det er ikke helt ringe. Der står en italiener og fører sig frem, måske indehaveren; og en indfødt ophavsmand er vel mere end de fleste etniske pubber kan prale af. Visa.
|