Vi snupper lige den sidste Guinness i Irland i denne omgang. Det er påskesøndag aften; alle påskemarcherne i løbet af dagen er afsluttet, og Jesus tillader igen at man drikker øl, men han har vel også noget at fejre netop i dag. Ved første øjekast kunne man egentlig godt tro at man kom ind i en kirke når man træder ind i The Fort Bar. Hele værtshuset er delt op i fornemme træbåse, der er højt til loftet, og hele fire fjernsyn forkynder et eller andet som ingen følger med i alligevel. Vi sætter os op i baren og nyder den afslappede stemning et stenkast væk fra hovedstrøget. Sammen med en flok halvgamle mænd fordøjer vi dagens oplevelser og undrer os over den enorme forskel på værtshusene her i området. På Bar Berlin ovre på loyalistsiden af muren er der liv, glade dage, kvinder, hornmusik og drukkenskab; her er der ingen kvinder, ingen musik, knapt nok liv, men dog drukkenskab. Med andre ord: der er noget for enhver smag i Belfast, en god ølby.
|