Derry har selvfølgelig som alle andre byer anonyme afsides beliggende værtshuse, og sådan et er vi på nu. De tre gæster hænger ved baren og følger med i cricket og weakest link, og det er svært at forestille sig at der vil ske noget når aftenen bliver voksen, og det er vel det det høje lydtryk fra fjernsynet skal maskere. Men det er måske også lige det man har brug for hvis man bare vil hænge i hyggelige omgivelser og nyde sin Guinness. Og Don Bar er da heller ikke nævnt i turistbrochuren, så vi anbefaler dette sted til alle der ikke gider spille pool, billard og høre musik.
|