Når man kommer fra et land hvor de vigtigste politiske stridspunkter på værtshuset er om Hof eller Tuborg nu er den rigtige øl, er der lidt voldsomt her i pubminefeltet mellem rublikanere og unionister. Vi er så afgjort på en frihedselskende republikansk pub i Derry i det kongelige (besatte?) Nordirland. Her flages og skiltes for verdens undertrykte folk, ikke bare med irsk sprog og irske farver, men også for baskere og palæstinensere og sågar svenskere; måske har de endnu ikke hørt at Sverige rev sig løs fra Danmark i 1523, for det er vel næppe et frit Skåne der tænkes på med det blågule flag. Desværre strækker fjendtligheden sig så vidt at man ikke kan få en ordentlig skotsk whisky her, for irerne hader selvfølgelig skotterne lige så meget som skotterne afskyr englændere, og som englænderne foragter waliserne; og alt passer således smukt sammen, men vi andre må desværre så nøjes med den skrækkelige, sukrede irske whiskey. Ellers er alting idel lykke her, lukkeloven har fået skråt op-fingeren, og den levende musik spiller så det er en lyst den irske folkemusik på guitar og fløjte og hvad der ellers hører sig til. Og folk er pakket tæt og kommer stadig væltende ind for at drikke det velsmagende sorte stads man kalder øl her i landet.
|