Endelig et irsk værtshus som lever op til de forventninger en dansk tilrejsende må have. Hill 16 scorer godt nok ikke højt i tingeltangelafdelingen, men ellers minder det til forveksling om det tidligere anmeldte Scruffy Murphy i Marstal. Også her ser alting ud som om det var kommet ud af en samlesætkasse fra den formodentlig nærliggende irske pubfabrik. Vi er dog sluppet for de halvtreds fordrukne teenagere som vi forestiller os i dette øjeblik må hærge Scruffy. Her tidligt lørdag aften er stemningen stille og eftertænksom i den lidt mere fornemme "lounge"-afdeling. I bar-afdelingen ved siden af ser bølgerne ud til at gå lidt højere med sang og bægerklang. Er det mon en god idé på forhånd at skille gæsterne i skidt og kanel på denne måde? Her inde hos borgerdyrene ville vi til hver en tid foretrække lidt snøvlende fodboldslagsange for den rædselsfulde computermusik vi lige nu hører. Men ellers er her såmænd hyggeligt nok. Hill 16 lyder lidt som en militærteknisk betegnelse på kortet over et panserslag, men her er ganske fredeligt. Selvfølgelig kan man studere gamle fotografier af den stormfulde påske 1916, men flertallet af billederne er nu sådan noget som Limericks mestre i hurling i 1934. Som på næsten alle andre irske pubber har man også her det samme deprimerende syn af de samme faste cirka syv ølmærker. Og da vi simpelthen ikke kunne tvinge en af de feberfremkaldende rædselsfulde budweisere i os, var der kun Miller tilbage. Men den er også amerikansk, og den er såmænd lige så ligegyldig som både Budweiser og Cosby Show. Den mindre bemidlede rejsende i Dublin kommer sikkert her op på bakken i søgen efter uprætentiøse og tilgængelige B&B's. Hvis det skulle vise sig at alle de billige steder er optaget, og det er de såmænd nok, anbefaler vi gerne at man restituerer sit livsmod på Hill 16.
|