Uden for byen An Clochán ligger en gammel ruin af et kloster eller en normannerborg eller en engelsk slavepiskers sommerhus. Man kan bese den hvis man gider klavre rundt i mudder og kokasser, forcere stendiger og pigtrådshegn og i det hele taget blive træt og ulykkelig. Vi kan glæde den ugidelige læser med at ulejligheden kan spares, og at de samme gamle mursten kan beses hos E.J. Kings hvis man kan sparke sig frem for Budweiserdrikkende irskamerikanere der er kommet til Conamara for at finde deres rødder, og ellers er ligeglade med om murstenene er helt ægte. Man kan også undre sig over om den traditionelle irske musik som starter hver aften kl. 22, monstro også er helt efter traditionen. Vi mente ellers at have konstateret at traditionel irsk musik var noget ensformigt piveri for harmonika og fløjte som bare bliver ved og ved, men som i øvrigt er fortræffeligt at lytte til. Her er stilen formentlig tillempet til yankeeerne med en C&W i ny og næ, og det lyder lidt som irsk aften i Nyhavn. Vi nyder det alligevel i fulde drag, og hvis vi også får Molly Malone og Whiskey in the Jar inden de lukker, går vi simpelt hen i ekstase. Vi lagde ud med en Murphy's Irish Stout. Bortset fra en mere bitter eftersmag og lakrids a la Wibroe Porter og måske lidt mere sprit minder den ret meget om Guinness, så hvorfor ikke bare gå efter den med garanti ægte, traditionelle irske vare? Efterskrift: Jo, vi fik historien om den onde Colonel Farrell og den svigefulde Jenny inden lukketid. Stakkels Molly må vente til en anden gang. Og lad os lige tilføje at den rigtige ruin lige som hele den tre timers vandretur ad Sky Road er et must for besøgende i An Clochán. Meget, meget smukt, ganske enkelt.
|