Saksisk påstår fronten, men burde det ikke snarere være teutonsk. Vi er nu nået til det rustikke cafemiljø hvor unge mennesker sidder og snakker i støjende bastung musik af ganske moderne tilsnit. Til forskel fra København har publikum her ikke bakkenbarter, og de drikker mindre cappucino og flere øl. Når denne kælder i et 350 år gammelt hansahus netop skal indrettes med laksefarve, eldart og sport i fjerneren, bekræfter det os i at verden bliver mindre, og det er lidt sørgeligt når man har brugt så meget tid på at rejse udenlands. Men atmosfæren kan man ikke tage fra lokalet, og møblementet er også mere smagfuldt end den almindelige cafe, og her vi vil særligt nævne de solide jernstole som kun kan løftes af vægtløftere. Lidt mindre kommercialistisk skamfering af væggene, lidt mindre motoriseret karavanemusik og en belysning fra noget andet end blottede pærer og elektronisk dippedutlys kunne gøre underværker her. Mon ikke vi skulle fortrække fra havnefronten og hen om hjørnet til Ølgaden.
|