Et ret lille lokale med en fortættet stemning der hidrører fra en aldeles opulent udsmykning af vægge og lofter med byvåben og historiske malerier. Klaustrofobien befordres yderligere af at vi sidder ved ganske små borde og på nogle stole som må være designet til pygmæer. Møblementet i imiteret læder, guldindvirkede bordduge, blondegardiner og nuttede lampetter kunne andre steder give mindelser om hyggelig dagligstue, men her bliver associationerne mere til noget i retning af luderbar eller hotelreception. Men det er jo også til at leve med ind imellem. Den almindelige bløde pop er ved at blive overdøvet af et tysk selskab ved nabobordet som står 20 centimeter fra vores, så nu siger vi auf Wiedersehen. Visa.
|