I den nordre ende af Nørregade ligger der et raritetskabinet der fornuftigvis også fungerer som drikkested. Rudys Schinkenklause hedder det selv om der sikkert bliver drukket mere øl end spist pølse. Lige nu er det dog ikke til at se det med drikkestedet, for ganske alene sidder vi her en stille fredag eftermiddag i supersommeren i en pause mellem regnen og de opklarende byger med torden. Stedet er velegnet til at man plejer sit værkende hoved med en stille reparationspils. Thi man kan blive helt sentimental af at sidde og se på gammelt tingeltangel i tipoldemors forhenværende havestue. Nu kommer der sørme en kunde; han låner hammeren og slår et søm i væggen for at have noget at kunne hænge sin hat på, og man siger jo at man bor der hvor éns hat hænger. Sådan et sted er Rudys. Visa, hvilket bestemt ikke er en selvfølge, men som der står: Die Zukunft spricht Visa.
|