Vi har netop beundret solnedgangen over Flensborgs inderhavn, og det var en fin naturoplevelse. Nu sidder vi så og kigger på en hundredårig skildring af selvsamme solnedgang på et billede som hænger over baren på endnu et maritimt værtshus opkaldt efter den gamle nar. Man må formode at messen på Elephant har været væsentlig mere simpel og ildelugtende, men ellers er temaet ganske godt gennemført. Lord Nelson er ganske enkelt en skibsbar som ved skæbnens lune er løbet på grund her ti skridt fra havnen. Selv hakkeordenen blandt personalet har et maritimt islæt. Kromutter bærer distinktioner som mindst må gøre hende til admiral, mens hendes yngre medhjælper må nøjes med at være styrmand med tre striber på skuldrene. Så har man fået det slået fast, og så kan det sagtens tilgives at munderingen måske ikke passer helt til Royal Navy anno 1800. Og så mange kvindelige officerer havde Nelson vel heller ikke. Skænke øl kan de i hvert fald. Den lokale, storartede Flensburger Pilsener får flot skum når den hældes op i småskvæt over et par minutter, og den er en ren fornøjelse at drikke her i messen hvor alle sidder omkring den store bar og lytter til gedigen tysk musik som for eksempel "Tür an Tür mit Alice", heldigvis uden råbekor. Humøret er ganske højt her torsdag aften selv om vi egentlig bare sidder og småsnakker og ryger cigaretter og kigger på maskintelegrafen. Hvor betryggende er det egentlig at kaptajnen kan styre skibet uden at fjerne sig fra baren?
|