Harrys-kæden fører sig frem under det varemærkebeskyttede slogan "där människor möter människor", og det kan man jo godt have brug for efter Kbhguides arktiske turné hvor vi mest har mødt rener og elsdyr. Og så de griske nordmænd med deres forskruede ølpriser. På den måde er det her næsten som at komme hjem, for Luleå kan nemlig ses fra to retninger. Kommer man sydfra, er det let at se byen som et udsted af et svensk provinshul, men kommer man nordfra, er det som at komme til en vibrerede metropol hvor værtshusene lyser og blinker en tørstig rejsende i møde. Og Harrys er selvfølgelig et symbol på denne godt nok svenske ølcivilisation som på beroligende vis binder Luleå sammen med andre vigtige steder som f.eks. Malmø. Om selve Harrys er der selvfølgelig ikke mere at sige end at det ligner sine navnebrødre i resten af landet, dvs. mørkt og skandinaviskbritisk med Guinness og den slags. Se evt. anmeldelser af andre Harries. Det har været en strabadserende tur, men Kbhguide har nu restitueret gejsten og vender styrket hjem til nye pligter. Master
|