Skønt der ikke er meget, kan der dog godt siges noget pænt om udskænkningsstedet her. Det er ikke om benzinsalget der er over 16 kroner literen eller burgerne med fritter, men netop det at det er et udskænkningssted langt fra alt andet. Hvis man af en eller anden grund befinder sig her ude i ødemarken tæt ved bjerggrænsen til Norge, kan man faktisk få sig en øl og nyde den fantastiske udsigt over søen Torneträsk i den absolut yderste del af Lapland. Selv om vi er midt i juli måned, er temperaturen kun otte grader, og også af den grund kan det være helt nødvendigt at skutte sig lidt her frem for at fryse ude i regnen.
|