Sydvestkvarteret

Café Betty

De rødmalede vægge med et hav af ukendte Fremfodboldspillere som Jørgensen, Larsen, Danielsen og Camili er ikke nær så charmerende som den gamle tobaksbrune atmosfære der herskede her da de værtshusrevolutionære rasede mod den onde stat. Men i essensen er alt i den sydvestligste del af sydvestkvarteret helt som det plejer, selv om samfundssindet er konverteret til fodboldhysteri, og det er vel egentlig ikke så godt. Men stadig kan Fremsupporterne her på stedet sidde og gynge med på Brandenburgs Lille Fisker. Og Fremsupportere, det er de altså: Man holder på et meget strengt uniformsregulativ. Kasketten og sweatshirten skal flashe Frems blåhvidrøde logo før man rigtig kan være velkommen her.

Café Ellebo

Cafe Engholm

Fik-Ret

Rygning.

Kongsgaarden

Hedder nu Cafe Betty

Det her er med garanti den eneste kongsgård hvor to værtshusrevolutionære kan sidde og blive enige om at Danmark er det mest korrupte land i verden. Kongerøgelsen er altså mest i navnet og er i hvert fald ikke slået igennem i stemningen på dette ret ordinære værtshus som vel nærmest må kaldes småkedeligt.

Her er cafeteriamøblement, gult lysarmatur i vinduet og stort set tomt. Bartenderen underholder sig med en enkelt gæst som her ved halvtitiden er ved at være hjemsendelsesmoden. Vi fodrer jukeboksen for at få en smule supplement til den politiske diskussion, men det går jo ikke i længden. Skulle kongerigets sikkerhed efter næste folketingsvalg ryste i sin grundvold på grund af en blank stemmeseddel, kan den skyldige muligvis findes her.

Stedet er brugbart hvis man har lyst til at spille billard uforstyrret.

Mozarts Bodega

På væggene er der naturligvis udsmykket med billeder af Wolfgang Theofilus, Leopold og Constance i en lidt ramponeret elegance, men det understreger blot at kapitalen endnu ikke har fortrængt de sidste arbejdere fra Københavns slidte Sydvestkvarter.

Dankort

Reubens

Det gamle Stubbens er blevet lyst og cafésterilt, og det omkringliggende kryds mellem Stubmøllevej og Rubinsteinsvej er vist også blevet opgraderet med pæn brolægning på en lille plads hvor Reubens har stillet borde ud til gæsterne. Her sidder et par damer og nipper til deres rødvin, mens de har udsigt til en ældre landevejsridder som sidder på den anden side af vejen og småsynger for sig selv og et batteri af tomme elefantflasker. Sådan mødes det gamle og det nye Sydvest i al fordragelighed, og det er faktisk også tilfældet inde på den nyindrettede café. Det nye repræsenteres af cafémøblement og eksotisk øludbud, og det gamle kæmper tilbage i form af et hættetrøjeklædt selskab som drikker deres Tuborg af flasken og pulser lystigt løs på deres Prince. Om bartenderen siger vi bare at der ikke er tale om en af den slags nipsgenstande som typisk befolker de moderne caféer, og vi glæder os over at sydhavnsrødderne har vundet første omgang mod caffelattesegmentet, men det havde nu været billigere og mere miljøvenligt at lade Stubben bestå.

Rygning.

Sjælør Bodega

Sidst Deres anmeldere var her, fik vi brysk at vide: 'Du kan få en dobbelt cola'. Det var kedeligt, for det enkelt folkelige Sjælør er et af bydelens solide værtshuse der formår at være hyggeligt uden de store falbelader. Det er nu sørgeligt mange år siden bartenderen nægtede at betjene os på grund af vores unge udseende. Værtshuset derimod ser ud på præcis samme måde med et stort billardlokale og forskelligt møblement, herunder også en del kontorstole, og alle klassiskerne fra 'den knaldrøde gummibåd', Eddie Skoller og Teddy Edelman med flere spiller stadig fra den bedagede jukebox. Bortset fra gulvtæppet er alt indretning i medtaget træ, naturligvis fraset ølreklameflag og lidt naivistisk kunst. Gæsterne har for enkeltes vedkommende stadig problemer med tungemuskulaturen, men Kim Larsen synger rent.

Stubbens Pub

Et lille, men til gengæld højrøstet sted på Sydvestkvarterets hovedgade. Stilen lægger op til kultiveret eftertænksomhed med hyggelige, dunkelt belyste små båse og fragmenter af vore oldeforældres dagligstue. Det har imidlertid ikke nævneværdigt påvirket det noget ungdommelige publikum hvoraf vi ikke kunne undgå at bemærke en stor uregerlig kleppert ved navn Brian som både i ord og gerning var i opposition til sine omgivelser. For første gang i vores anmelderkarriere var vi altså ved at blive vidner til et værtshusklammeri, men bartenderen viste sig sin opgave voksen.

Rytmisk pop i sydlandsk stil overdøvede genvordighederne.

Sydvest Bodega

Sydhavn modstår stadig snobbet byfornyelse og har plads til de beboere der altid har været her. Og det er de også her på en højhellig søndag aften hvor der er schwung i popmusikken og billardkøerne, som fandtes mandag ikke. Kom bare an, finanskriser og boligbobler, Sydvest bider intet på.

Poprock i den hårde ende.
Dankort. Rygning.