Sønderjylland

Alter Deutscher Grenzkrug

Her i Rudbøl/Rosenkrans kan man opleve et besynderligt grænsefænomen. Grænsen løber midt ude på gaden, og når man kommer gående fra Rudbøl kan man - hvis man ellers gør den slags - se ind til Nielsen der har en bil med dyre danske nummerplader holdende i indkørslen. Genboen hedder Christiansen, og han har en stor tysk bil holdende i sin indkørsel. Der må være stof til noget snak når de mødes over eftermiddagskaffen.

Kroen indehaves af familien Brodersen der er nabo til Christiansen, og kan altså anbefales, ikke mindst udendørs pga. den fantastiske udsigt fra terrassen ud over marsklandet. Indendørs sidder en samling sønderjyder og nyder tilværelsen, og det ser svært hyggeligt ud, men det er altså lidt kikset at baren også er indrettet som slikbutik når nu kroen i øvrigt er indrettet efter alle klassiske forbilleder.

Visa

Bar de Ville

Øludbuddet her er faktisk lidt større her end på Buchs, og priserne er tilmed lavere.

Dankort.

Buchs Vinstue

For en rutineret anmelder er det interessant at mørke læderpubmøbler kan blandes med lørdagsdiskoteksfunktion og ophængte fotos af de lokale fodboldhelte gennem mange år. Den slags ser man normalt ikke uden for de virkeligt lokale værtshuse, men her har Buchs altså valgt at være sponsor for fodboldholdet, og måske skal værtshuse i provinsen simpelthen kunne noget mere for at overleve. I hvert fald fnyser kunderne over de latterlige københavnere der sidder i Rottehullet (uagtet at Rottehullet har været lukket i snart fyrre år).

Buchs Vinstue er altså fornem på en lidt proletaragtig facon, og det må være årsagen til at man kan slippe afsted med at tage så mange penge for en mindre fadøl. Andre steder i Sønderjylland holder man mere beskedne priser; måske skyldes det en afsmitning fra de mere rimelige tyske priser.

Alt i alt er Buchs Vinstue en behagelig pub i to planer i engelsk stil med blød dæmpet belysning.

Dankort

Christiern 4

Her er klinkegulv, muret ildsted og muret bar, og det skulle da nok kunne holde nogle århundreder, selv i Sønderborgs ret voldsomme natteliv hvor en horde drukne gymnasieelever for nogle år siden stormede og vandaliserede rådhuset i protest mod en kommunalt indført lukketid klokken fire om morgenen. Som sagt, skulle de hærgende tropper drage her forbi, skal Christiern 4 nok kunne klare mosten, men lige nu er her sandt at sige ganske fredeligt på lokalbodegamåden. Vi hører noget poppet rock som afløses af noget rocket pop, og det beskedne stampublikum hænger om den befæstede bar og diskuterer det omtalte natteliv.

Her kan ske lidt af hvert, tror vi. Hvis de pludselig giver sig til at lægge arm eller slå søm i en stor huggeblok, bliver vi ikke det mindste forbløffede, og hvis her skulle komme godt tryk på senere på sommeraftenen, skulle det overhovedet heller ikke overraske os.

Café Druen

Rygning forbudt.
Dankort

Kontoret

At alle kender alle og alles familie, skulle hermed være fastslået, og det er sådan set meget charmerende. Folk nyder helt oplagt at komme på Kontoret, og så er det jo et vigtigt sted.

Rygning.
Dankort

Maybe Not Bob

Vi andre vælger Guinness fra glas, og vi har da selskab af enkelte ligesindede. Et par øldrikkende selskaber sidder og kukkelurer rundt om i hjørnerne, og der spilles også både bordfodbold og pool, sidstnævnte i den charmerende biblioteksafdeling som tydeligvis er inspireret af det nærliggende Penny Lane. Eller også er det omvendt, for Bob var her først, og kombinationen af ølhule, dansested og sportsbar skal såmænd nok klare skærene fremover.

Sent i aften på vej hjem fra ringriderfesten vil der virkelig komme gang i den på den musikbrølende og teenagerbøvede måde. Hvis man er til den slags, gøres det ikke bedre nord for grænsen.

Dankort

Penny Lane

Vi har valgt ordet café med omhu, for i modsætning til hvad man skulle tro, er Penny Lane ikke en britisk samlesætpub, men giver et mere sammensat indtryk. Her er ganske vist mørkt træ og en del rariteter, men stemningen er faktisk ovre i cafégenren, også hvad angår publikums måde at bruge stedet på. Her danner gæsterne små øer af hygge og samtale over de små borde, der drikkes kaffe, cola og hvedeøl i stedet for Guinness (det gælder selvfølgelig ikke anmelderne), ingen hænger og skråler i baren, og ved sidste tælling bemærkedes ingen storskærme med Sky Sport.

I baglokalet på reposen er man mere tro mod den danske, britiske pubskik, for her har man indrettet en slags herregårdsbibliotek hvor vi bl.a. kan fordybe os i "De danske mur- og betonerhverv" og anden opbyggelig lekture. De fleste foretrækker nu bare at betragte de mange klassiske Beatles-plakater og lytte til musikken som sjovt nok ikke er Beatles, men en slags jazz.

Kort sagt et ganske hyggeligt sted med noget for enhver smag, men om natten forvandler Penny Lane sig i sæsonen til noget af et ungdomsinferno med skallenikning og den slags hvis man bare er lidt uheldig.

Dankort

Påfuglen

At hænge på en dansebar inden danseparrene kommer, er naturligt nok en lidt amputeret oplevelse, og det er jo sådan set også urimeligt at anmelde Påfuglen under disse vilkår. Men man kan i den dæmpede belysning bag den orange lugt af bløde møbler og nedslidt gulv sagtens fornemme færgediskoatmosfæren hvor man kommer med opsat hår og nedslået blik for at få lidt bedre held end sidste gang.

Vides kan det ikke, men vi mærker noget der godt kunne være Sønderborgs mest folkelige dansested. Selv nu hvor det fungerer som normal bar, spiller jukeboxen sjælermusik.

Ras Øl og Vinstue

Dankort

Rudbøl Grænsekro Anno 1711

Men i virkeligheden er denne idylliske plet ude på den yderste revle overhovedet ikke multikulturel. Der er sønderjyske bønder på begge sider af en grænse der er blevet usynlig. De hedder Jensen og Nielsen og Hansen alle sammen, nogle drikker Fuglsang, mens andre drikker Flensburger, nogle kører gammel Fiat, mens andre kører ny Mercedes, men ellers er det hele ganske homogent. Al snak om grænsebomme og schæferhunde virker aldeles absurd her i marsken.

Vi har påbegyndt afprøvningen af grænsekroerne på den danske i Rudbøl. Den skriver sig fra 1711 og er selvfølgelig først blevet grænsekro i 1920. Sandt at sige er der ikke tale om et værtshus i nogen egentlig forstand. Her er værelser til leje som det jo hører sig til en kro, men for de daglige brugere, som ikke er helt få denne tirsdag eftermiddag, fungerer stedet som spisested med danske klassikere og lidt ekstra spræl. Restaurationslokalet er meget smukt og er formentlig en nænsomt moderniseret version af det originale fra 1711. Man ser slet ikke skævt til øldrikkere, og det er helt frivilligt at vi fortrækker til terrassen med fuglefløjt og sparsom trafik af grænsegængere. Om lidt går vi selv ned i Europa og prøver den anden kro.

Dankort

Stenbohus

Når man ser bort fra disse lokale karakteristika, er der ikke meget der adskiller Stenbohus fra andre Bodega-pub-værtshuse i provinsen. Man er selvfølgelig meget selvbevidst og mener at dette sted er det hyggeligste man overhovedet kan finde i landsdelen. Og det skal såmænd nok være rigtigt, for der er ikke så skrækkelig meget at vælge imellem. Stenbohus skal derfor varetage en bred vifte af hensyn. Den internationale turist skal have et nydeligt standardsted med de kendte ølmærker fra fad, og samtidig skal man heller ikke frastøde den tørstige del af lokalbefolkningen der jo immervæk understøtter indtjeningen.

Dankort

Therese

To lokaler på et hjørne. Første lokale indeholder baren med 5 duge og stearinlys. Indretningen er cafeteria/kaffebar-agtig med lyse træpaneler og gule vægge og lofter. Et generelt lidt nusset indtryk får man. Spartansk - virker på en måde tomt. Det andet lokale ER virkelig tomt med et stort dansegulv og et ensomt fjernsyn.

Der er levende musik fredag fra 20 til 02.

Tinsoldaten

Vi er i et gammelt hus med staldvinduer og en forholdsvis moderne, robust bodegaindretning med solide egetræsborde hvor overvejende modne gæster kyler Hof i svælget og enten rafler eller glor ud i luften. De fleste ser ud til at have siddet her en rum tid i dansktopatmosfæren, og det er sikkert meget fornuftigt, for på Tinsoldaten går man tidligt hjem. De konservative lukketider er dog kun vejledende, så på en god aften får vi sikkert lov til at hænge noget længere. Så er det bare op til os at skabe en god aften.

Den fremragende sønderjyske Fuglsang pilsner fås desværre ikke her.
Rygning.

Uptown/Downtown

Hvis kapitalens logik har udryddet de klassiske bodegaer i indre Haderslev, så har en enkelt til gengæld overlevet her syd for floden/vandløbet/fjorden. Men en vis fornyelse er der alligevel kommet til idet en indvandrer har overtaget stedet, og han og hans bekendte integrerer sig oppe ved baren hvor de ryger og drikker Cola og Schweppes. Men kan man være tryg ved en bartender der ikke drikker alkohol? Tilsyneladende ja, folk ser i hvert fald ikke ud til at have planer om at gå hjem de første par år; så er man til god øl til billige priser, tæt tobakståge og boksning i fjernsynet, er der i Haderslev fine forhold.

Dankort.

Viking

Her er vi i stedet på et ISO-standardiseret lokalværtshus af første grad med alt det grej der bare skal være et sådant sted, herunder ikke mindst skilte med livsvisdom af den type vi indledte anmeldelsen med. Men som tilrejsende der kommer fra havet, bliver vi måske lidt bekymrede over bonmotet: Det er en daarlig Sømand der gaar paa Lokum i Frivagten. Vi kan afsluttende konkludere at den øldrikker fra københavnske brokvarterer der er til stille hverdagsdruk uden disk og klask, også kan finde et fristed på Brandtsgade i den sydligste provins.

Som overalt i Sønderjylland spilles den gode gamle dansktopmusik som "Sikken fest vi har haft" og "Den knaldrøde gummibåd", men i tysk originalversion. Vi troede ellers de var så nationaltsindede hernede.

Rygning.

Årøsund Badehotel

Redaktionens trænede øje og geografiske tæft leder dem dog straks mod badehotellet hvor denne koncentrerede inaktivitets ypperste repræsentant findes. Her fandt vi tidligere forne årtier uberørt af tidens grådige tand, og nu vender vi forventningsfulde tilbage for i baren at gå i frø over en fadøl. Men ak og ve, baren er flyttet i kælderen så der kan blive plads til kniv og gaffel hvor vi før sad og kiggede ud på bæltet over til Fyn. Skaden er dog til at overskue da de lokale stadig tillades adgang uden slips, bare forudsat man putter sig henne ved gavlen. Og det nye lokale er ikke så værst endda. Måske lidt kedeligt, men her er da i hvert fald det flotteste toilet en anmelder nogen sinde har set - og den forladte sidestue, umådelig charmerende. På de gamle træstole sidder et par gæster, og man kan snakke om da der sidst skete noget i Årøsund; da kleinbanen gik over Øsby til Haderslev; da man havde færge til Assens; da folk kunne tale sønderjysk, dengang da verden var ung.
Men vinden blæser fra nordvest.

Dankort