Sjælland

Amigo Bar

Kort sagt går det hele lidt langsomt på Amigo i aften, og det gør det sandt for dyden også i resten af byen hvor gågaden er som blæst for mennesker. Festugen er ganske vist forbi, igen ifølge Tidende, men man kan vel også godt holde lidt fest uden for sæsonen, ikke?

Dankort, min 100 kr.

Bajonetten

I øvrigt er vejret dejligt, ferien er begyndt, og Bajonetten har den fineste udsigt til Cirkus Arenas pariserhjul. Alt sammen ganske forgængelige forhold som den tilfældige besøgende naturligvis ikke kan forvente at genfinde, men som i hvert fald kan hensætte os i netop den sommerstemning som kræves for at goutere provinsens multifunktionelle værtshuse.

Men Bajonetten har også en anden funktion. Allerede her klokken 8 lørdag morgen er der åbnet for dørene, og udenfor er de første invalidescootere parkeret. Indenfor finder man et lidt stille selskab af øvede øldrikkere der fra tid til anden lige skal fodre spillemaskinen med endnu en tyver. Det er dårligt nok dagligstuestemning, vi skal snarere over i værestedsstilen, og her er ganske fredeligt, men op ad formiddagen kommer smadremanden måske, landsbytossen der drønede rundt sidst vi var her, og ledte efter nogen at smadre. Vist helst en russer han havde set sig gal på.

Popmusik.
Dankort

Café Bakowski

Dankort

Boulevard Pub

Puuben, som den kaldes lokalt (rimer på luppen), er et mystisk hus som det kendes fra Tivoli eller Bakken. Det er tilsyneladende bygget af en forrykt tømrermester med et stort overskudslager af mørkt træ med flotte paneludskæringer. Forhallen er en enorm trækasse hvor man skal huske at dreje to gange til højre og åbne døren før man kommer ind i labyrinten af små krinkelkroge, skillevægge med kighuller, mørkebrune ting og endnu flere mørkebrune ting. Nu er det jo ikke en tivoliforlystelse, så vi har ikke betalt entré, og vor vej gennem de dunkle gange forstyrres ikke af uhyrer eller skeletter, men leder tværtimod frem til en stor bar med en sød kromutter med Stor Tuborg på tilbud. De var nu desværre udsolgt, så vi nøjes med en almindelig stor fadbamse mens vi lytter til de midaldrende lokale som klarer store og små begivenheder i Absalonsgade til akkompagnement af Gnags og Veras vinterven og Boney M og lignende god musik i et forbavsende højt lydtryk. Høj musik er en god ting hvis gæsterne fx skulle have lyst til at danse på bordene, men til småpludren onsdag eftermiddag er det næsten for meget.
Alligevel er her en meget god, småsløv stemning man gerne drejer ned ad sidegaden efter. På vejen passeres Rita's Corner som ikke er et værtshus, men derimod et værested hvad forskellen så end er. Bare fortsæt forbi, så dukker Puuben op.

Dankort

Den gyldne Hane

Den helt store lise blev det dog ikke, for som tilfældigt forbipasserende øldrikker føler man sig en smule fremmedgjort blandt hvide duge og skifterammekunst med rejemad og pomfritter. Men heldigvis har Den gyldne Hane anskaffet sig et slags skur, som man med lidt god vilje også kunne kalde en terrasse, og her kan man få lov til at sidde og nyde sig en øl; hvis man ellers kan få plads for pomfritesspisende havnefestsgæster fra hele oplandet lige fra Yderby til Elleløkke.

Det forlyder dog at man langt oppe af bakken kan finde et slyngelsted for det tørstige folk. Se nærmere på disse sider.

Dankort

Dok 300

Med bastant skiltning og lille ølhave søger dokken da i hvert fald at give indtryk af den kendte landlige blanding af beboerklub, bodega og diskotek, og det passer såmænd også meget godt til det store, lavloftede lokale vi nu træder ind i. Der er afgjort noget mødelokale eller industrikantine over de lyse laminatborde med spisestuelamper. Bodegaen repræsenteres af en halvfjerdserbar, og diskotekets lysshow og diskokugler svæver over et lille dansegulv. Hele det solide lokale er af ukendte årsager malet lyserødt, og vi mener ikke en eller anden ungdommelig pink, men bedstemorlyserød, rabarbergrødlyserød, mislykket kogevask-lyserød. Måske netop derfor hviler der et skær af opgivenhed og livstræthed over de tilstedeværende tre gæster som tilmed må trækkes med cirka den samme slags musik som Knus leverer nede på havnen. Har de ikke fattet at her er havnefest? Det er årets begivenhed! Hvor er festdeltagerne? Der går et kvarters tid med en enkelt pot billard midtvejs mellem bar og dansegulv, og efterhånden som lokalet så alligevel fyldes med billardspillere, bedstemødre, børn osv., begynder vi at forstå det. Lillebyens mekanismer er faktisk meget forudsigelige. Så længe Knus spiller, og fadølsteltet er åbent, skal alle være nede på havnen. Når sidste ekstranummer er leveret og der ikke er mere øl, går alle på Dok 300. Når klokken bliver tolv og der ikke er mere øl på Dok 300, går alle hjem.

Jukeboxagtig musik med Grand Prixhits.
Dankort

Café Einstein

Indretningen er smart og designbevidst. Dvs. magen til tidens cafémodeimperativ, og bajerne fås da også i Carlsbergs fancyflasker, men da alle folk alligevel enten drikker latte inden de skal hjem for at kede videre, eller drikker Cult Shaker inden de skal ud at brække sig, kunne bryggeriet i Valby sikkert have sparet sig ulejligheden.

Dankort.
Amerikansk poprock.

Fox & Hounds

Fox & Hounds kunne ellers godt være prototypen på et rigtigt feste-igennem-sted, for det er den helt rigtige britiske kopiånd som man finder den i købstæderne. Lige fra det britiske samlesæt a la Skåne, Skive og Skalborg med lædersofaer, mørkt træ og meget tv. Der er ikke meget at sige om stedet, men det ville have været en anelse mere indbydende hvis de gad holde åbent. Måske ville der så med tiden komme gæster.

Dankort

Fyrkroen

Dankort

George's Bodega

Havde vi været på Nørrebro, ville vi ikke tøve med at stoppe stedet i skuffen med "lokalt stampublikum" hvilket så igen betyder "alle de gamle som kun går 100 meter hjemmefra samt alle de unge bøller", men hvordan pokker forklarer man den slags i en provinsby? Det er i hvert fald en af Roskildes deciderede slyngelstuer, og en stedkendt hjemmelsmand har omtalt at i hans ungdom sad øretæverne løse her. Det har vi ikke fundet noget konkret belæg for, men lad os bare sige at hvis du søger stenbroens stemning vest for Valby Bakke, er George's en god ting.

Nul Dankort

Gjæstgivergaarden

Her er en meget omfattende udsmykning med fotografier fra stumfilmens tidlige dage, og selv om der visselig er mange irere i USA må det vilde vesten-billeder undre en smule, men det giver stedet en sjov kolorit. Der er om ikke et hav, så i hvert fald et større sund af skilte med folklore fra Irland og forskellige gode råd. Her skal bare gives et godt katolsk råd: "In buying a horse, as choosing a mate, shut your eyes, take a deep breath, and commend yourself to God."

Musikken er moderne rock baseret på irsk folkemusik.

Café Gulland

Dankort

Gustav Wied's Vinstue

Halsnæs Bryghus

Dankort

Café Hjørnet

Roskilde bugner af værtshuse, men et på hvert gadehjørne er der nu ikke. Café Hjørnets uopfindsomme navn er således entydigt, og alle roskildensere ved hvad man snakker om. Denne lille mørke hule der ligger som en oase i gågadehelvedet, ser ud til at være et af byens gamle, veltjente værtshuse, og klientellet virker også gammelt og veltjent. Vi har hele det pæne baglokale for os selv, for stamgæsterne sidder alle i baren og rafler og småsnakker. Musik er der tilsyneladende ikke rigtig salg i. Om her nogen sinde bliver fyldt op og gang i den, skal vi ikke kunne sige, men som velkomment afbræk på shoppingturen kan vi godt anbefale et ophold i Hjørnets dunkle stuer.

Dankort

Hold-an

Nu sker der det lidt mærkelige at en meget fuld herre har sat sig på den ledige plads over for anmelderen mens kollegaen er i gang med at afprøve toilettet. Den mærkelige mand sidder og sover og er ikke til at ræsonnere med. Man kunne selvfølgelig trykke på den lille elegante knap som må formodes at tilkalde betjening, men det vil næppe nytte. Bartenderen Henrik virker sandt at sige en lille smule tvær i aften og ser sikkert ikke med milde øjne på at vi vækker hans stamgæster. Vi løser problemet ved at flytte til et andet bord. Roen er nu så nogenlunde genoprettet, men som man kan forstå, er der meget at opleve på Hold-an.

Med en prominent placering på torvet tiltrækker stedet sikkert en god del af nattelivet, og hvis de trætte gæster holder sig i ro, kan man opleve en meget god stemning i de flotte lokaler.

Hugo's Vinkælder

Vi tror derimod gerne på at man kunne blive forfalden til at drikke sin importerede luksusøl under de flotte hvælvinger her. Her er nok at vælge imellem, ca. 15 fadøl og måske 150 forskellige flasker hvor priserne tyder på godt købmandsskab helt i Hugos ånd. Om interiøret er helt originalt, skal vi ikke kunne garantere for, men alt i alt fremstår stedet som en robust blanding af det traditionelle og det moderne. Sidstnævnte indslag repræsenteres også af en flok ungdommelige elementer som øver sig i at drikke øl her. Hvis ens første pilsner er en Urquell, kan man sikkert drive det langt. Måske er der en ny borgmester på vej fra kælderdybet.

Dankort.
Velafprøvet popmusik.

Humle Pub

Dankort

Kabyssen

Nej, heldigvis findes her stadig Kabyssen hvor tre lokale og en tolv-sytten tyskere har fundet sammen denne torsdag aften. Tyskerne har godt nok klumpet sig sammen om to små borde hvor de sidder og spytter i deres cola mens en enkelt modig udsending forhandler om købet af en platte smørrebrød, så det er op til os andre at oparbejde en stemning i dette kæmpelokale som med lethed kunne rumme samtlige fiskere og fiskerpiger mellem Helsingør og Hundested. Her er fiskenet, blokke og skibsrat hvad den slags så ellers har at bestille i en kabys, men det bliver godt nok maritimt og hyggeligt. Som så mange store, sent åbne provinssteder kan her virke noget forladt på en sløv hverdagsaften, men potentialet til at trykke den af med DJ og alting i weekenden er så afgjort til stede, hvilket den ene anmelder også har konstateret ved tidligere besøg. Ved den lejlighed drak en ven af Københavnsguiden sig døden nær i whisky, og vi skal helhjertet anbefale andre besøgende at gøre forsøget.

Kafé Ann'en

Folkelige var i hvert fald de tre kvinder ved bordet overfor os der sad og skreg på mænd og sex. Ann-anden er nemlig muligvis et lidt halvråt sted med barske sild og skrappe fyre med lædervest og tatoveringer og plysklip. Udenfor sidder de lokale repræsentanter for Bandidos og fremviser tatoveringer, og hver femte minut kører de i larmende optog ned gennem Algade og tilbage igen og ved tilsyneladende ikke hvad de ellers skulle få tiden til at gå med. Men så må de jo bruge den her på Ann'en hvor bartenderen i hvert fald er en slags rockmama, og nu dropper hun Carlsberg til fordel for Royal, da repræsentanten for Unibrew er mere tjekket. Det har da i det mindste fået øllet til at stige i pris, for nu koster de gyldne dråber 34 kr. pr. glas og ikke 25 som ved vort sidste besøg.

Velafprøvet poplydtapet som publikum kan synge med på.
Dankort, min. 100 kr.

Kanalkroen

Vi må med skam melde at vort historiske kendskab til Gillelejes mere specifikke opbygning kun går en tre-fire årtier tilbage i tiden, men vi vover alligevel pelsen og gætter på at fiskerne kan være kommet på Kanalkroen næsten vilkårligt langt tilbage i tiden. Og så er Kanalkroen jo Sjællands ubestridt nordligste værtshus.

Popmusik af den brugbare slags.
Dankort

Københavneren

I den lidt dunkle belysning skimtes rariteter, smuk kunst i lønmodtagerklassen og et hav af gamle fotografier, og kigger man op til baren, opdager man nogle afslappede bargæster som faktisk aldrig behøver gå hjem. Lukketiderne er nemlig yderst civiliserede, men når det endelig er tid, kundgøres det af gråbrødrenes klosterkirke der bimler sit gamle signal ud en gang i timen. Vi er faktisk ikke helt sikre på hvilken tidsalder vi befinder os i herinde, men gør det egentlig noget?

Cafe Magic

Rygning
Ikke Dankort

Cafe Marina Bar

Dankort

Cafe Mødestedet

Dankort.

Mødestedet

En repræsentant for det lokale skolevæsen har udtalt at her er intelligenskvotienten svingende, men oftest lav. Og hvad så? spørger vi. Hvis vi ville diskutere Shakespeare eller superstrenge var vi da bare taget på Oksens Bodega på Tårnby Torv. Efter sigende hed stedet tidligere Bullers Bodega, og det var egentlig et meget bedre navn. Vi har altid drømt om at besøge en Bullers Bodega.

Tryk på den brede folkelige musik.
Ikke Dankort

Møllen

Men pludselig kan man - hvis man ser godt efter - rundt om et hjørne se et flimrende skin fra en spillemaskines lysdioder. Og ganske rigtigt, her er faktisk et værtshus hvor man kan få sig en Wibroe et kvarters tid endnu, for klokken er ved at være otte, og så sker der altså ikke mere. Men indtil da kan damen ved fjernsynet råbe op når Brøndby rører bolden og i øvrigt kommentere kampen og hvem der med videnskabelig vished vil vinde.

Forholdene er ellers i orden til en rigtig omgang provinsdruk her på Møllen. Mormordugen er lagt glat til rette, der er en plante på bordet, og en julenisse placeret på vintønden over Frederiksborg Slot sørger for hyggen. Annette påstår at Brian er skabsbøsse fordi han er Brøndbyfan, og lignende årsagssammenhænge ville sikkert åbenbare sig hvis altså ikke Hillerød havde besluttet sig for at lukke og slukke.

Dankort

Postgaarden

Her er hyggeligt og smukt i det gamle skæve hus, og så koster bajerne oven i købet kun en tredjedel af hvad de gør på Hviids Vinstue eller andre sammenlignelige steder i storbyen. At den lokale befolkning netop hænger her, er altså ikke overraskende. I aften trives branderterne her; nogle råber bare op, og en enkelt dame kan simpelt hen ikke holde op med at danse. Eftersom der ikke er et dansegulv, kan det godt blive ret anstrengende at have hende hoppende op og ned ad sig, men der skal jo være plads til alle. Skiltningen respekteres dog; i hvert fald står Baptisternes Hjørne tomt selv om værtshuset er pænt fyldt op med alskens godtfolk der næppe er baptister. Men synden trives ikke her af den grund, faktisk læser en af tværbjælkerne over portalen mellem lokalerne de moralske og sympatiske fyndord: 'Tal høfligt • Voldtag ikke kvinderne • Betal hvad du skylder'.

Udsmykningen er smuk med gamle stik og tegninger over sundet og andet hyggespredende tingeltangel, og vi giver derfor også en smuk karakter til Frederikssunds bedste værtshus.

Afdæmpet båndoptagermusik.

Promenaden

Det er naturligvis lørdag i dag, men det er alligevel imponerende at man allerede så tidligt kan opretholde en stemning af nattedruk med højrøstet tale og larmende pophits i højttaleren. Og med et dansegulv kunne man jo godt forvente at det er her man scorer.

Dankort

Pub Ringstedgade

Musikken er heller ikke præget af nytænkning, men amerikansk pop fra tresserne og halvtredserne passer vist fint til klientellet, vil vi fordomsfuldt påstå.

Dankort

Café Rampelyset

For mange år siden da en enkelt anmelder slog sine folder her i byen, hed dette sted Roarslund og kunne vel nærmest kaldes en slags slidt østeuropæisk jernbanecafé med billard. Men stedet har efter sigende i mindst ti år haft større ambitioner under det nuværende navn. Her er i hvert fald blevet malet, for den dominerende bordeauxrøde farve ville man have husket fra dengang. Her er stadig et flot skakternet gulv og to separate lokaler til billard og pool hvor et par herrer går og tjatter til ballerne. Ellers må stemningen nærmest siges at være lidt halvdød. Er der kommet kludder i tidszonerne under vores rejse vestpå, så det kan være lørdag aften i København og samtidig søndag middag på Jernbanegade i Roskilde? Under alle omstændigheder kan Rampelyset være et godt bud på et sted hvor man kan spille billard i nogenlunde uforstyrrethed.

Musikken er amerikansk countryagtig pop.
Dankort

Restaurant Harmoniens krostue

En smuk by var født, og i 2001 skrev Kbhguide at hvis en tegneserie som Livets gang i Lidenlund skulle genopstå, burde den omplantes til den lille fiskerflække. Så skulle den lokale beverding hedde Harmonien, og den skulle se ud præcis som dette uspolerede sted som vi fandt ved Østbanens endestation ved havet. Persongalleriet skulle bestå af de fem halvgamle fiskere med deres bajere samt den flinke Dorte som gerne forlod stegt flæsk og persillesovs i køkkenet for at servere en ekstra omgang mens samtalen drejede hen på et forestående salg af en kutter. Hvis det blev en tegneserie i farver, og hvorfor skulle det dog ikke blive det, ville læseren kunne glæde sig over en meget tiltalende brug af farverne grøn, rød og brun på en måde der harmonerede perfekt med billardbordet i det meget smukke lokale med sin enkle og konsekvent klassiske stil. Ingen musik var der, og der serveredes hverken brandbiler, gin and tonic eller Lagavulin, men til gengæld var der både en støjende ventilator og Fiskeritidende. Vi anbefalede klart et besøg i det idylliske Rødvigs bedste og eneste værthus.

Men nu er Rødvig under afvikling, fiskeriet for nedadgående, og folket i byen erstattes af sommerhusbeboere og nytilflyttere i parcelhuse der bruger byen som forstad til København. Krostuen er likvideret og er nu blevet til Restaurant Harmonien.

Og sidste gang hvor Kbhguide og følge mødte op, blev vi kommanderet op til baren, for vi måtte ikke sidde ved de hvide duge hvor der var traditionelt opdækket til næste dags restaurantgæster. Vi fik os en snak med forpagterparret Britta og Finn som kæmpede for at få en forretning ud af den gamle Harmonien med wienerschnitzel, kalvefilet og stegt pighvar på fennikel og hummersky. De var stolte af den gennemgribende renovering og savnede egentlig ikke de gamle stamgæster som nu er forvist til grillbaren nede på havnen. Men Britta og Finn har måske alligevel forregnet sig, for nu er de væk igen, og den nye ejer har besluttet sig til at genoplive en slyngelstue for drikkende gæster ved siden af det pæne restaurationslokale, og måske har Harmoniens således alligevel en fremtid hvor man ikke udelukkende skal basere sig på tilkørende bilister der synes det er romantisk at sidde i det gamle hus og kigge ud over Østersøen.

Dankort.

Bodega Rosen

Egentlig burde her have ligget en smart cafe, men Hillerød er måske koblet af det moderne menneskes higen efter livsstil, og det kæmpe forbrugsbrag der burde være her i julemåneden, kaster kun en svag afglans fra sig med en ophængt julenisse og guldkugle. Gæsterne består dels af de overlevende fra dengang, men en hel frisk generation er også til stede, så der er al mulig grund til at tro at Rosen vil leve endnu et århundrede eller mere til.

Rosen Bodega

Let højttalermusik.
Dankort

Ruder Konge

Dankort

Røde Rubin

Udsmykningen er vidunderlig bordelskarlagensrød med både tresserkunst og en plastikfodbold med vikingehjelm på, og musikken er ligesom den fysiske atmosfære af bedste fortidige folkelige type som passer fint til selskabet af afslappede byboer der med stor sikkerhed ikke betragtes som en del af Slagelses bedste borgerskab. Vi kan kun dårligt skelne Rubinen fra den hedengangne Nørrebros Stjerne og andre hæderkronede dinosaurer som heltemodigt har forstået at man ikke for enhver pris skal bøje sig for tidens flygtige krav. Og så har vi endelig langt om længe fået løst mysteriet om hvordan man får en god aften i Korsør: Man tager toget til Slagelse.

Rørvig-Perlen

Her er næppe åbent om vinteren, men lige nu et det højsommer, og der er gang i underholdningen med Kim Larsen-jam.

Dankort

Rådhus Pub'en

Men det er nu ikke nogen helt almindelig centerpub. Allerede udenfor på torvet hørte vi nationalsangens liflige toner så vi næsten følte os hensat til nytårsaften, og indenfor mødte vi et bordfuld svulmende ungersvende som gud bedre det havde fundet på at lytte til skidtet stående med højre hånd på hjertet som amerikanere til baseballkamp. Det var jo ikke helt den Rathaustradition vi havde håbet på, men så begyndte de at lægge arm under hylen og skrigen, og så følte vi os straks bedre tilpas. Tilmed har det nu vist sig at to af de tilstedeværende var besøgende polakker. Det er glædeligt at de lokale tager vare på gæsterne og viser dem at danskerne sørme har en vis form for kultur. Nu er det armlæggende selskab opløst, og vi deler Pub'en med et par modne håndværkertyper, en gruppe mellemøstlige mænd og en ranglet spillemaskinespiller.

Det mest bemærkelsesværdige er at stedet faktisk fungerer på de præmisser der følger af at være nabo til Kvicklys parkeringskælder. Her er en ikke ueffen rå hyggestemning i det dunkle, mørkebrune lokale, og er musikken måske en smule fladpandet, så står volumenknappen i hvert fald rigtigt. Her er lidt tyndt besat nu fredag aften, og vi har ikke set en eneste kvinde i nærheden, men man kunne sikkert godt være heldig fra tid til anden og hente sig en lidt skæv oplevelse i den forlorne rådhuskælder der ikke er byens ringeste værtshus.

Dankort

Skipperkroen

Rygning

Skipperstuen

Om selve Skipperstuen er der ikke så meget at fortælle, de lukker lidt for tidligt til hverdag, og i øvrigt ville her have været skrækkeligt ordinært hvis det ikke lige havde været for før omtalte billeder. Der er dog en vis robust charme over indretningen som vi naturligvis også belønner.
Musik er her ikke, og det ville ellers gøre underværker.

Vi skylder da også lige at nævne at der sejles endnu fra et af færgelejerne da øen Lindholm hér henter og bringer sine ansatte.

Slotskroen

Slotskroen ligger naturligvis ret op og ned af det slot som ophørte med at eksistere lang tid før der var tænkt på Slotskroen. Men lad nu det være, for her er vi på et klassisk røvballeværtshus med animerede, lokale, højtråbende borgere som til dels bliver overdøvet af endnu højere musik. Her mødes alle vi øldrikkere som ikke nødvendigvis er fisefornemme og bruger glas og den slags som man ser lidt skævt til her på stedet.

Indretningen er spartansk enkel på grænsen til det tarvelige med voksduge og fupvingesus fra historien. Men hvad betyder det når musikken spiller, bajerne er billige fra Albani, 50 sømil fra Fyn, og man kan skære i den bastante kammeratlige atmosfære. Vil man opleve et værtshus fra det tyvende århundrede, så er det her.

Vi giver en høj karakter, ikke mindst fordi Rive bidrager til stemningen ved at rive lamper ned, og fordi tiden står stille, og Kim Larsen giver i højttaleren live-koncert fra 1984 i tryk 16 lydtryk.

Smedjen

Hvad skal man dog gribe og gøre en lørdag eftermiddag i Korsør. Alt er dødt, og Korsoranerne griber det sidste halmstrå og forlægger residensen til Smedjen der er en lidt diskoteksagtig bodega hvor al forbindelse til sværindustrien udgøres af en lille ambolt i indgangen. Den anmassende, højrøstede musik burde antyde et ungt publikum hvilket indretningen i øvrigt også gør, og de kommer måske også senere, men lige nu er gæsterne der alle sidder rundt om baren, midaldrende mænd som rastløst må erkende at de er fanget mellem Korsørs livløse gader og quizprogrammerne i fjernsynet.

Dankort

Café Solen

Mon ikke Solen i grunden lever et dobbeltliv? Her lørdag eftermiddag står den på stille sump med udsigt over havnen, kornsiloen og en byggeplads. Musik er her ikke noget af, så de lokales diskussioner om dette og hint trænger fint og uhindret igennem. Om aftenen, i hvert fald fredag og lørdag, bliver der til gengæld fyret op for den levende musik, og så viser Solen sit andet ansigt. Vi formoder at den lidt slidte kaffebarstemning så viger for en korsørversion af Andys Bar i København. De opstillede musikinstrumenter og den publikumsvenlige lukketid udsender i hvert fald signaler i den retning, men hvem ved? Det kan jo også være det bare bliver elorgel for de unge på fyrre. Vi bliver i hvert fald ikke hængende for at finde ud af det.

Sommerlyst

Smukt, slidt og gammelt ligger Sommerlyst stadig her og holder fast i den ellers forgangne frokoststuestil. Som alle andre steder i Frederikssund ryges der også her, men på Sommerlyst kunne man slet ikke forestille sig at det kunne være anderledes.

I anledning af højtiden er der pyntet med julestjerner, men ellers er indretningen ikke noget man render rundt og skifter ud her på stedet. De brune vægge og det gamle pendulur har hængt her lige så længe som det dansktopklientel der standhaftigt sørger for at Sommerlyst vil overleve.

Sådan skrev vi sidst, og Sommerlyst forandrer sig ikke bare fordi der går et par år, og derfor er det stadig et stateligt gammeldags værtshus af typen som man ellers ikke ser så mange af mere. Intet er forandret selv om det nu er højsommer. Indenfor er der ligeså dunkelt som ved juletid, og promillerne holdes ved lige til næste højtid.

Her er noget rungende, og musikken for spag.
Dankort.

Spar 5

Frederikssund orienterer sig vist mest mod hovedstadsregionen og Nordsjælland. I hvert fald bider Wibroe sig tilsyneladende også fast her selv om vi er langt fra Helsingør. Spar 5 får et 8-tal for at være et trods alt nødvendigt sted med en vis værtshuskultur selv om lukketiderne i nogen grad modsiger dette.

Lokalradio 100 Soft.

Strandborg

Men går man lidt væk fra hovedstrøget, finder man selvfølgelig også her de gode steder. Og værtshuset Strandborg er så absolut en god gammel klassiker hvor der er Wibroe på hylden, live-musikere klemt sammen på miniaturescenen og dans på gulvet.

Deres udsendte snupper sig naturligvis en Wibroe, bestiller Himmelhunden hos musikken og bidrager til trafikken på dansegulvet. Strandborg er simpelthen et godt afbalanceret værtshus med venlige gæster der kan sin Kim Larsen, John Mogensen og Bamse. Tiden går hurtigt, og lige pludselig er det lukketid. Anmelderen må hurtigt forsøge at bunde en række fyldte øl, men giver op til sidst. Det har været en fin aften, og takket være terningernes velvilje i Tænkeboks også en særdeles billig en. Vi anbefaler helt klart Strandborg som et af Helsingørs bedste steder.

Ikke Dankort

Sussis Bodega

Dankort

Teater Caféen

The Upper Hill

Besøget finder sted en småsyg tirsdag eftermiddag med ret få gæster, og vi finder let et bord i frontsektionen med store vinduer og udsigt over ødelæggelserne på torvet. Belært af bitter erfaring er vi lidt skeptiske når vi bestiller to Guinness, for har de virkelig forstand på at skænke den slags i Slagelse? Jo, det har de faktisk, en god og velskænket øl får vi, og vi nyder den irske musik, som faktisk lyder som i Irland og ikke som i Nyhavn. Vi nyder fotografierne af de mest klassiske irske pubber (som i parentes bemærket ikke ligner The Upper Hill i mindste måde), og vi bemærker efterhånden det fornemme øludbud som ikke ville gøre en københavnsk ølentusiastbar til skamme, men som man ikke gør nogen stor stads ud af. Kort sagt et sympatisk, moderne sted hvor der fra tid til anden kommer god gang i den.

Dankort min. 100 kr.

Tinghuskroen

Toldboden

Klientellet er det pæne borgerskab i sweater og kjole; der dog ikke er pænere end at de hellere vil fejre 2. juledag med alle de sædvanlige venner hernede på pubben end at spise julefrokost med tante Erna fra Tappernøje. Så det er et liv i sus og dus med Birthe Kjær og Bjørn & Okay, og både fadølsudbuddet og og cigaretrøgen er i fuldt flor. Så på trods af et næsten alt for nydeligt ydre kan Toldboden meget vel tænkes at være Køges bedste bud på et rigtigt folkeligt værtshus.

Dankort

Torvecafeen

Tårnkroen

Der har indfundet sig et par yderligere stamgæster, og alle sidder nu ved baren og diskuterer det indiskutabelt fornuftige i at holde op med at ryge. Indtil videre er det nu blevet ved teorien, for der pulses stadig lystigt løs på Tårnkroen.

Aftenens underholdning leveres videre af den morsomme mand som ringer til sin kone eller kæreste i Thailand og på bedste helsingørengelsk forsøger at dæmpe hendes utvivlsomt glødende jalousi ved at påstå at Tårnkroen er en bøssebar og derfor uden kvindelige fristelser. Det er nu løgn, så vidt vi kan bedømme. Ikke at den tilbageblevne kvindelige gæst er den helt store fristelse dog.

Valdemar

Her mandag aften høres rolig båndoptagermusik, og gæsterne diskuterer livligt på både anstrengt tysk, svensk og dansk. Altså et godt klassisk værtshus som måske får prisen som årtiets mest uforandrede sted.