Pisserenden

Kvarteret har lagt en glorværdig fortid bag sig. Tidligere - hovedsagelig før beværterloven af 1912 - lå her en sand fryd af gæstgiverier med storslåede navne som Vinkanden, Rosen og Dannebrog m.m.fl. Kvarterets populære navn stammer fra den stank der må have været efter det husdyrhold (fortrinsvis kvæg) som man holdt inde i husene. Bærmen fra øl- og brændevinsproduktionen var glimrende som dyrefoder og ikke noget man smed væk.

Nu er der knap så meget tilbage af det leben der havde til huse her hvor alle tilrejsende fandt nattely. I dag hjemsøges området for så vidt angår natteliv fortrinsvis af meget unge diskoteksgængere, tilhængere af den mere rigide form for cafekultur og praktiserende homoseksuelle.

Der findes dog stadig udmærkede etablissementer for folk uden særinteresser; vi føler os nok mest tilskyndet i denne forbindelse til at fremhæve Musen og Elefanten.

Henter kort...

Eventuelle kommentarer og rettelser til værtshusene i området er velkomne.


Brewpub

Vestergade 29
33 32 00 60; Fax 33 32 00 69 www.brewpub.dk
9
10
Fadøl (Brewpubs egne: Cole porter, Atlantic IPA, Westerweisse hvede, Cornelius hvedebock, Georgia Brown, Armstrong Ale. Young's Special London, Westmalle, Tisvilde blonde, Marston's Oyster Stout, Bombardier)
ma-on: 00; to-lø: 02; sø: lukket; 8
0,5 l fadøl: 58; NB: Højt ølprisniveau Ølinteresseret citypublikum
02.09.11
Anmeldt første gang 21.09.05
Brewpub er ølentusiasme udført med stor selvtillid og en formentlig velspækket tegnebog. Kun få meter fra Rådhuspladsen har man indrettet et stort kælderlokale med gårdhave, spiseafdeling og et habilt mikrobryggeri som pt. serverer fire egne produkter fra fad. Vel anbragt ved et lille cafébord hernede i kælderen er vi heldigvis forskånet for at se eller høre de spisende gæster, som har et lokale for sig, og Brewpubs mad lugter heldigvis heller ikke af friture.

Vi kan således helt koncentrere os om øloplevelsen. Den hjemmebryggede porter og Armstrong IPA skuffer ikke, og de øvrige gæster har også fundet deres favoritter. I vore dage er det næsten en sensation at se så megen pænhed og properhed befolket af et publikum som udelukkende drikker øl. Derfor har Brewpub, i lighed med enkelte andre erklærede ølentusiastiske steder, sikkert fået fat i et eller andet behov, og hurra for det. Spørgsmålet er så om det hele ikke bliver lidt for pænt og slikket til at være brugbart på længere sigt. Priserne er tårnhøje, og skal man altid drikke sin højkvalitetsøl i noget der ligner en hotelbar med syret jazzmusik, eller vil vore dages feinschmeckeri på et tidspunkt møde det folkelige? Det kan man passende filosofere over på Brewpub, og hvis vejret tillader det, kan man jo fortrække til den fantastisk flotte gårdhave.

Dankort


Floss

Larsbjørnsstræde 10
33 11 67 45
8
9
Ikke et stort udbud i øl, men til gengæld er spritten lidt eksotisk. Kaffe.
02 6
Yngre. Low key.
Spillemaskine, fjernsyn. 15.12.97
Et cafeagtigt miljø med en bar på langs af lokalet foran et kæmpespejl. Mørkegule vægge med en masse ragelse (elektrisk guitar, krokodiller og mannequinben) og plakater der reklamer for for længst overståede arrangementer. Telefon.

Guldhornene

Vestergade 20
61 67 29 62 www.cafeguldhornene.dk
7
8
Fadøl (Tuborg, Classic, Hoegaarden), Underberg
ti-on: 04; to-lø: 05; sø-ma: lukket; 8
4 Kronenbourg 1664: 100; Ungt og nordmænd
Alkotester, diskokugle 24.02.12
På en eller anden måde er Guldhornene et ikke helt uhistorisk sted, for de har både bindingsværk og bedstemorlampe og en gammel kasket og et af de guldhorn vi ellers troede var smeltet om forlængst. Men så er det også slut, for ud over lidt overfladisk pynt er det bare et af de sædvanlige danse- og druksteder for de helt unge. Der er ikke stor forskel på stedet her og det nærliggende Heidis, så hvis man er til dunkende musik og billige shots i infantilt selskab, er der rigeligt at vælge imellem her i kvarteret.

Dankort


Heidis Bier Bar

Vestergade 18A
29 22 10 20 www.kbh.heidisbierbar.dk
9
9
Fadøl (Tuborg, Classic, Classic Rød, 2xErdinger, Urquell, Franziskaner, Paulaner, 1664, Newcastle Brown)
sø-ma: 02; ti-on: 03; to-lø: 05; 8
0,5 l fadøl: 50; Indtil kl. 18: 30; Lidt af hvert.
Spillemaskine, bordfodbold, fjernsyn, Bierstube&Pooltisch 03.12.10
Anmeldt første gang 25.06.05
Her er faktisk sjovt. Endelig et sted der er rendyrket kitsch, og ikke skammer sig det mindste over det. Når alle de trendy konceptbarer ellers bliver til efterligninger af engelske pubber eller lufthavnslounges, er det forfriskende med en uforskammet karikatur af en alpin bjælkehytte, komplet med rørende naive vægmalerier af schweiziske sætere med lilla køer, edelweiss og fjerne bjergtinder. Bag en massiv, gammel bar med et pænt (men ølentusiatisk set ikke imponerende) øludbud troner en sød københavnsk bartenderske klædt ud som Gasthausfrau, og hun tøver ikke med at anbefale en Weissbier. Gad i grunden vide hvorfor? Godt nok er hvedeøllet overrepræsenteret, og det er måske populært blandt Heidis sædvanlige publikum som, og her gætter vi, forbinder det alpine med sanseløst afterski-raseri snarere end koklokker og kukure. Med de aldeles fornemme åbningstider har stedet i hvert fald potentialet til noget stort når de britiske pasticher opgiver ævred for natten.

Øludbuddet er pænt, og prislisten nem at huske: Alle fadøl koster 50 kr. for en halv liter. Desværre er det nødvendigt at minde betjeningen om at de bør følge prislisten. Vi blev i hvert fald opkrævet 50 kr. for en Leffe på 33 cl.

Dankort


Jailhouse Cph

Studiestræde 12
33 15 22 55; Fax 33 15 22 52 jailhousecph@jailhousecph.dk;
9
9
Fadøl (Hof, Carls Special, Carls Hvede)
sø-to: 02; fr-lø: 05; 8
0,5 l fad: 35; Fortrinsvis bøsser
Fængselscelle, Photoplay 25.06.05
Temabarer kan være meget sjove. I Berlin har man fx en toiletbar ved navn Das Klo, hvor hele indretningen er anal. Det kan måske virke lidt anstrengende, og så er en ide som indespærringstemaet her måske lidt mere stuerent. En del af værtshuset er indrettet med små fængselsceller, bartenderen er klædt ud som amerikansk fangevogter, og så er der i øvrigt tremmer over det hele. Med en god fantasi kan man altså sidde og gyse lidt, og det er måske det gæsterne sidder og fornemmer, for det er vel stadig kun de færreste steder i verden hvor man ikke risikerer at blive fængslet for sin homoseksualitet. Og homoseksuelle, det er de altså her. Alle tilstedeværende er mænd med bløde bevægelser som kan sidde og nyde FCK-musik om store lækre fodboldbørster. Og gider man ikke høre det, kan man i stedet sidde og bladre i Pan eller Mr. Gay.

Vi synes fængselstemaet mest af alt minder os om at for kun ganske få år siden i England, blev nogle af verdenshistoriens mest betydende bøsser, som fx Oscar Wilde og Alan Turing, idømt fængsel og tvangsbehandling. Så vidt vi ved, hjalp(!) det ikke, og heldigvis for det.


Krasnapolski

Vestergade 10
33 32 88 00; Fax 33 32 22 50 www.4site.dk/exposed/bars/krasnapolsky/index.htm
7
9
Hof, Carls og Sort Guld fra fad. Mad.
ma-on: 02; to-lø:05; sø:00; NB Køkken lukker 22. 8
Kondomautomat og alkotester.
alm.: 23 Yngre cafépublikum.
21.09.98
Krasnapolski er vel en af de første rigtig kendte cafeer i Danmark, og cafekulturen er vel i nogen grad derfor født her. Vi er da også i en stor lagerhal med kæmpe ventilatorer og udsugningsrør i loftet. Inventaret består af de velbekendte stålmøbler og så nogen træbænke. Musikken er rytmisk og hører nærmest hjemme ved et techno-LSDparty. Og lørdag aften føler man sig nærmest hensat til netop sådan et forum. Over den store bar med fire serveringssider hænger et skilt: Ingen servering. Og det gør det ikke for sjov. Der kan godt gå lang tid før bartenderen nedlader sig til at se i kundens retning. Ellers lugter her kraftigt af mad fra køkkenet nede i den fjerne ende af det der i weekenden er et dansegulv med dobbelt så mange aktører som der er plads til.

Dankort


KulKaféen

Teglgårdstræde 5
33 32 17 77
7
7
Cocktails mixes. Køkken åbent til 21.
8
alm.: 20; 0,5 l fad: 27; klokken 22-23: 0,5 l fad: 15; Cafepublikum
Flippermaskine ved toilettet, fodboldspil 16.11.98
Nå ja, KulKafeen er jo en lidt lala-cafe som vel ikke magter at være andet. På det gule kælderflisegulv står bordene klaustrofobisk tæt hvilket også er nødvendigt da barsektionen fylder halvdelen af hele etablissementet. Men der er dog blevet plads til et fodboldspil i indgangshjørnet med opslagstavlerne. Udsmykningen består af nogle skifterammer med en million små billeder på hver,og de er lille præcis for små til at man kan se dem. Hertil kommer fotokopierne på opslagstavlerne sammen med de gamle arrangementsannoncer og naturligvis også det uundværlige ventilationsrør. Der fås en del mad, og det er vel årsagen til at baren ligner en shawarmarestaurant.

Dankort


L'éducation Nationale

Larsbjørnsstræde 12
33 91 53 60
8
8
Fadøl (Grøn, Classic)
ma-lø: 00; sø: lukket; 7
Pænt nok, men meget småt. Prøver man at stå op, ender man med at sidde på håndvasken. Sidder man ned, hænger papiret halvanden meter væk.
0,5 l alm.: 38 Mest yngre. De mange kvinder er sikkert franskstuderende.
TV, telefon, kanariefugle 08.02.99
At franskmænd er noget videre høje i hatten, ved enhver der har været på skiferie, og en vis selvtillid skal der vel også til for at indrette en fransk café komplet med vakkelvorne stole og billige formicaborde, og så til overflod indkræve pariserpriser for de danske fadøl. Cirka halvdelen af bordene er dækket til spisning, og faktisk kan det tænkes at man kan spise godt her. Ud over de almindelige halve flutes med skinke, ost osv. har man et spisekort med et pænt udvalg fra det klassiske franske landkøkken. Forretter starter fra 60 kr. og hovedretter fra 130. Her er er godt med loftslys fra en række halvtredseragtige lysekroner, og ellers er her pyntet med filmplakater, reklamer og et mærkeligt maleri der sikkert ville give mening for frankofile besøgende. Anmelderne som er kommet så langt som til Asterix, kan dog på dennes vegne glæde sig over et vildsvinehoved som skuler den indtrædende gæst lige i øjnene. Musikken hvis oprindelse vi trygt overlader til læseren at gætte på, er ikke helt potent nok til at overdøve bestikkets raslen og gæsterne i øvrigt. Fjernsynslyden er helt skruet ned, så man må nøjes med billedsiden fra TF1 og lyden af ventilatoren fra indgangsdøren der skratter så det gør noget.

Dankort og mange andre.


Masken

Studiestræde 33
33 91 09 37 www.maskenbar.dk
9
7
Cigaretter.
ma-sø: 02; 7
0,5 fad: 24; Fortrinsvis homosexuelle, der kender stedets tema.
Spillemaskine. 25.04.02
Anmeldt første gang 22.09.97
Uvist af hvilken årsag er der forskel på at hænge billeder af nøgne mænd og nøgne kvinder op på væggene. Man skal ikke være særlig velbevandret i det københavnske caféliv for at vide at førstnævnte er et klart signal om homosexualitet blandt mænd. Og er vi så på et fristed for disse her på Masken? Tilsyneladende ikke, for her et rigt og varieret klientel der ikke nævneværdigt er til at skelne fra andre omkringliggende barers publikum.

Masken er kort og godt en typetro café med et tilstræbt lidt råt look. Det trækker sin rimelige andel af unge mennesker til og kan meget vel få et langt liv i indre by.

Musikken er fortrinsvis rock.
Dankort


Musen og Elefanten

Vestergade 21
33 14 46 10
10
For høj musik.
3
Men elefant fra fad.
02 10
Sprogligt begavede gæster har de bedste chancer for at finde det rigtige toilet.
alm.:20; 0,5 l elefant fra fad:45. Yngre.
Pejs. 06.12.99
Lukket

Et værtshus der næppe har ændret sig meget siden Kierkegaard kom her. Man går ned i en kælder fra gaden, men herfra kan man gå op igen da det nærmest virker som om stedet er delt op i lejligheder. I kælderetagen er møblerne af eg hvilket står godt til den levende belysning. I midten af lokalet er en pejs med aftræk til en skorsten der løber hele vejen op. På første sal fås stedets specielle tilbud, elefant fra fad, tappet fra et stort udskåret elefanthoved. Elefanten kan nydes i en genopført udgave af en københavnsk dagligstue som Eckersberg kunne have malet den. På samme etage kan man sidde på en overdækket terrasse hvorfra der er fri udsigt til stjernerne (på en klar nat).

Dankort


Retro

Vestergade 3
33 91 39 13
8
8
Fadøl (Leffe, Hof, Hoegaarden, Carls Special)
02; 7
0,5 l Fad: 40; Dårligt nok noget
21.09.05
Det tidligere Soul, hvor vi tilbragte aftenerne efter polskundervisningen på Studieskolen, er nu blevet til Retro, for retro er jo tidens store løsen. Men her i Vestergade har man ikke det samme held med konceptet som navnebroderen i Malmø. Her er ikke et øje, nå jo måske ét, men så heller ikke mer. Til gengæld fylder den retroagtige yuppiemusik hele rummet, og vi kunne sidde og synke hen i sjove gamle warholinspirerede farveladebilleder hvis der bare var nogen at gøre det sammen med, men på sådan en højhellig hverdagsaften er Retro i hvert fald død. Ifølge bartenderen skyldes det at der er et fodboldhold der spiller mod et andet, og hvis det er nok til at holde folk borte, siger det jo også det hele. Navnet gør det med andre ord ikke alene, og vi anbefaler hellere Retro i vores søsterby på den anden side sundet.

Dankort


Sabines cafeteria

Teglgårdstræde 4A
33 14 09 44
8
8
Fadøl (Tuborg, Classic, Guld, Hvede)
ma-on: 01; to-lø: 02; sø: 01; 7
0,5 l alm.: 44; Yngre, blandet
Høj barnestol 09.08.05
Det er ret beset skandaløst at Københavnsguiden aldrig tidligere har besøgt Sabine, for stedet har jo ligget i årevis i denne spændende bydel, som vel må høre til den kreative klasses favoritter i det omfang denne klasse ellers har råd til at bo her. Men så har de da sikkert råd til at gå på café, og det kan jo glimrende ske på Sabine. Her er faktisk ganske caféhyggeligt i mørkebrunt og okkerfarvet, og her er også avishylde og store vinduer med udsigt til cykelstativet og alt det andet der nu hører sig til.

Publikum er også blandet. Et par hattedamer drikker kaffe, et par drikker kaffe og hyldeblomstsaft, en gruppe kreative it-nørder drikker kaffe mens de gladeligt diskuterer kompatibilitet og konfigurationsfiler, og en kvinde ved siden af os drikker kaffe med næsen nede i en bog. Alt i alt er her ca. 15 mennesker hvoraf tre drikker øl. Bluesmusikken som tidligere gjorde et spagt forsøg på at overdøve køkkenskramlen og køretidsfejl, er nu ganske forstummet, så nu kan vi følge med i alt hvad her foregår. Damen med bogen har været oppe for at købe noget rød saft og har flottet sig med isterninger.

Sådan går livet sin gang i Teglgårdsstræde, og det er vel helt i sin orden. Endelig må det nævnes at hvis man nu skulle være privatdetektiv på mission for en mistænksom hustru, så har Sabine fuld udsigt over hvem der kommer og går på Copenhagen Men's Bar.

Dankort


Soul House

Vestergade 3
33 91 11 81
9
7
Cigaretter. Dankort.
01; fr-lø:05 8
alm: 22; 0,5l alm: 28; 0,5 l porter 34. Ungt.
22.09.97
Lukket

Bar i parterre, restaurant ovenpå. Stor, centralt placeret bardisk med adgang fra tre sider. Temmelig sparsom, men konsekvent og pæn indretning. Gamle musikinstrumenter i loftet.

Dankort


Tex

Vestergade 7
33 91 39 13
8
7
Fadøl (Tuborg, Classic)
06 8
0,5 l fad: 32; Spisende og rockgæster.
Lakridsautomat 15.11.99
Anmeldt første gang 10.11.97
Lukket

En kilde fortæller os at Tex er byens hotteste rockværtshus, men det opdager man nu ikke selv om der er levende musik hver aften. Det er tidligt på aftenen måske først og fremmest en restaurant, men man kan sagtens få lov at nøjes med en øl ude foran under mexicanerkitschet bestående af sadler, vognhjul og alt det andet obligatoriske inventar.
Det er måske meget rart med lidt afveksling fra det pulserende, trøstesløse caféliv, men nytænkningen her er på linie med salig Honeckers og derfor går Tex vel ikke Krasnapolski i bedene. For at give udsmykningen lidt autoritet har man meget kært ophængt fotografier af indianerhøvdinge fra de glade dage da man udryddede alle de prærieindianske nationer.
Vi har godt nok tidligere oplevet gang i den på Tex, men når vi her mandag aften deler hele det store lokale med to småskaldede skægaber i deres bedste alder, er det svært at huske.
Levende musik starter sø-to 22.30; fr-lø 23.45. Vi har ikke undersøgt menukortet nærmere, men gad vide om ikke der hører ketchup til de fleste retter? Et af skabene er i hvert fald fyldt til bristepunktet med ketchup.

Rockmusik og i ventetiden tyverpop.
Dankort


Victoria

Gammeltorv 24
33 93 96 16
8
9
Fadøl (Tuborg, Guldtuborg, Carls Ale, Guinness, Classic)
sø-to: 02; fr-lø: 05; 8
alm.: 26; 0,5 l fad: 48; Citypublikum
Fjernsyn 20.01.07
Anmeldt første gang 15.03.97
Victoria er en pub i engelsk/irsk stil, men en af de mere kiksede i Indre by, for der er ingen særlige kendetegn der udmærker denne pub fremfor nogen andre. Bar- og loftsbelysningen har mosaikskærme som vel skal give en elegance, men ikke engang et kongeligt islæt med et billede af dronning Victoria har man kunnet strække sig til, for det er vel ikke hende med den tækkelige figur på indgangsskiltet.

Dankort


Cafe Ziraf

Sankt Peders Stræde 34
33 93 99 04
9
7
Fadøl (Tuborg, Classic, Hoegaarden)
ma-on: 00; to-lø: 02; sø: lukket; 8
0,5 l fad: 35; Happy hour 17-20: dog 25; Kvinder
Fjernsyn 09.08.05
Lukket

Her kan man da tale om det rå look. Gad vidst om de er færdige med at indrette dette kælderrum i gadeplan? Man kan da stadig se nogle af industrisamfundets efterladenskaber på betongulvet i denne ret sjove studenteragtige cafe. Man har hevet en moderne ståldisk ind som bar, men ellers er indretningen bevidst spartansk. Kan hænde at det er et specielt lesbisk look; en modvilje mod at gøre sig romantisk til, og i stedet er der så ophængt "muskuløs kunst" med jagerfly og lastbiler.

Discjockeyen står op ad den klinede murstensvæg og tripper på den plastikstikkontakt der trækker hele anlægget. Her er med andre ord en afslappet og utjekket atmosfære, og alle er garanteret velkomne.

Dankort