Denne gamle lade indrettet med møbler og andet hyggespredende inventar som klaver, kamin, pendulur og malerier mv. er afgjort et udskænkningssted der skal anmeldes, ikke bare har man Bier vom Fass, men det er heller ikke til at opdrive en øl noget andet sted i mange sømils afstand. Faktisk er den fortvivlende situation den at vi end ikke står i telefonisk- eller sms-kontakt med omverdenen. Men ihukommende vor væsentlige opgave satte vi kurs mod Vejrø for at arbejde på at fuldstændiggøre Sydhavsøernes værtshuse. Alene fornemmelsen af total isolation giver jo én en dejlig afstresset fornemmelse, med mindre man får akut økuller og klaustrofobi. Hvad enten det bliver det ene eller det andet, er der ikke et mere perfekt sted at overvældes af følelsen; vi er sat tilbage i tiden til den yderste provins, klokken runger dybt hver halve time og tikker for resten, og vi synker hen over øllen og venter på det rugbrød kromutter har lovet at bage til os. Økuller rammer sikkert ikke os, så mon ikke det bliver til nogle flere af den ret kedelige Faxe fad. Vi har allerede spadseret turen op til 'byen' der bestod af en enkelt beboet gård og nogle flere huse der var blændet af og stod og lignede noget atomvinteren havde efterladt. Så vi står faktisk i den misundelsesværdige situation at vi faktisk kan sige at den eneste nyttige opgave vi kan påtage os lige her og nu, er at drikke øl. Det måtte da gerne ske oftere. Det er vist første gang at adressen på et værtshus er en hel ø, men tro os, det er den eneste husstand på øen. Og vejskilte slår nok alligevel næppe nogensinde igennem her. Musikken høres svagt fra transistorradioen i købmandsafdelingen. Dankort
|