Landboer føler sig tit indelukkede og klaustrofobiske i store byer, og det kan alle jo forstå. Omvendt vil vi påstå, selv om vi agter og elsker den danske provins, at følelsen af begrænsning og snærende bånd også rammer københavneren i en by som Stege. Næsten ingen plads at røre sig på, og udenom det store mørke intet med svuppede marker, mørke skove og farlige dyr hvor man kun kommer frem med bil, traktor eller hest. Vi er nu heldigvis kommet ad søvejen til Stege, vi kan godt lide byen, og vi har indtil videre fundet tre udmærkede værtshuse. Vore klaustrofobiske medrejsende fra brokvartererne anbefales imidlertid at lægge vejen forbi Mølleporten hvor de sikkert vil føle sig hjemme, trygge, tørre og sikre. Stedet her er i hvert fald det tætteste Stege kommer på Jagtvej, Kingosgade eller Øresundsvej for nu blot at nævne nogle minder der kaldes frem af det absolut mørkebrune interiør, nøgne træborde, snøvlende vrøvl over billardet og lokale borgere som sikkert har siddet her en rum tid. Udbuddet har dog fået et godt gevaldigt løft med indførsel af Platan-fadøl fra Tjekkiet, og det er endda til så rimelige priser at det bestemt ikke kan siges at være arbejderfjendsk her i dette område hvor arbejde - i hvert fald det hvide - er en mangelvare. Kort sagt en solid, klassisk værtshusoplevelse af den slags som efterhånden kun overlever i sidegaderne eller - åbenbart - i de mindre provinsbyer. I Stege skal man selv betale for musikken, så husk at fodre jukeboxen. Dankort
|