Så er vi midtvejs; det er i hvert fald hvad fejbattingerne kalder denne kro der ligger midtvejs mellem de to metropoler Østerby og Vesterby. Sandt at sige ligger den en del tættere på Vesterby, noget de to anmeldere bosat midlertidigt tæt på Østerby i Dybvig Havn, måtte erkende da de travede hele den lange vej for at få en aftenøl. Fejø er nemlig en stor ø med både skole, kommunekontor og et rigtigt lokalværtshus. Overraskende nok er det kun vanskeligt skelneligt fra et tilsvarende nørrebrosk udskænkningssted. Der kan man jo også se sports- og kasketklædte lokale billardspillere der heller ikke har andet at få aftenen til at gå med. Her er dog kønt og landligt i den ene dagligstueagtige halvdel af huset med ophængt idylkunst, og den anden halvdel hvor den obligatoriske retriever traver frem og tilbage mellem billardet og sin mester, ligner nærmest en skrabet bølleforstadscafé. Den skrivende anmelder der selvanden havde ventet at få en økulleroplevelse, måtte således skuffes, men der er ingen tvivl om at dette virkelig er Fejøs bedste bud på et billigt ølsted. Man er stadig behageligt langt væk fra det Danmark der er landfast med København, og hvis man skulle overveje at tage bilen tilbage til Østerby efter et besøg på Midtvejs, kan man roligt gøre det. Politiet kommer kun hveranden tirsdag på rutinebesøg, og hvis de undtagelsesvis skulle komme uventet, ringer færgen til kroen og advarer. Musikken er ikke af den sidste ny, men strækker sig fra gode klassikere som Mireille Matthieu til firseramerikanerpop. Dankort PS. Der var naturligvis lige så langt hjem som ud, men a propos ovenstående fik vi et lift. Havde det været på Lolland eller i København, havde vi nok ringet til politiet eller militæret, for aldrig har man set så kringlet og beruset kørsel, og vejtræerne svingede frem og tilbage foran forskærmen, men vi kom da hjem, og det er vi dybt taknemmelige for.
|