Lukket At hænge på en dansebar inden danseparrene kommer, er naturligt nok en lidt amputeret oplevelse, og det er jo sådan set også urimeligt at anmelde Påfuglen under disse vilkår. Men man kan i den dæmpede belysning bag den orange lugt af bløde møbler og nedslidt gulv sagtens fornemme færgediskoatmosfæren hvor man kommer med opsat hår og nedslået blik for at få lidt bedre held end sidste gang. Vides kan det ikke, men vi mærker noget der godt kunne være Sønderborgs mest folkelige dansested. Selv nu hvor det fungerer som normal bar, spiller jukeboxen sjælermusik.
|