Centralt i Korsør ligger der endnu et klassisk værtshus med BT i avisholderen, almindelige fadøl i hanen og hængende stamkunder i baren. Korsør er jo en havneby, jo jo, selv om livlig færgefart og flådestation er en saga blot, og på Tinghuskroen er der derfor plasticmåger, fiskegarn, ruser, lanterner, og skibsfotografier ophængt. Vældig hyggeligt og klassisk, og bartenderen er sød og fremfusende, men var dog en smule betænkelig ved om anmelderen, der jo ikke er et kendt ansigt i Korsør, nu skulle være fra Arbejdstilsynet. Det er vi ikke, og derfor kunne kunderne trygt ryge videre på deres Cecil og Prince.
|